Vinde
På engelsk: Winds
De blæser fra himlens fire verdenshjørner (Jer 49,36; Ez 37,9; Dan 8,8; Zak 2,6). Østenvinden var udtørrende (Ez 17,10; 19,12), og den nævnes undertiden blot som betegnelse for en stærk vind (Job 27,21; Es 27,8). Denne vind er fremherskende i Israels land fra februar til juni, ligesom vestenvinden (Luk 12,54) er det fra november til februar. Søndenvinden var en varm vind (Job 37,17; Luk 12,55). Den fejede hen over den arabiske halvø. Angribende hærskarers stormløb omtales billedligt som en hvirvelvind (Es 21,1); uro blandt verdens nationer som de fire vindes kamp (Dan 7,2). Vindene er underlagt den guddommelige magt (Sl 18,10; 135,7).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).