Åg

På engelsk: Yoke

Easton's Bible Dictionary

Sat på oksernes hals for at binde de remme til dem, hvormed de kunne trække ploven osv. (4 Mos 19,2; 5 Mos 21,3). Det var et krumt stykke træ, kaldet ’ol.

I Jer 27,2; 28,10, 12 er det ord, som i KJV gengives med “åg”, motah, der egentlig betyder en “stav”, eller som i RV, “stang”.

Disse ord på hebraisk bruges begge billedligt om hårdt slaveri, lidelse eller underkastelse (3 Mos 26,13; 1 Kong 12,4; Es 47,6; Klag 1,14; 3,27). I Det Nye Testamente bruges ordet “åg” også om trældom (Matt 11,29, 30; ApG 15,10; Gal 5,1).

I 1 Sam 11,7, 1 1 Kong 19,21, Job 1,3 er det ord, der oversættes sådan, tzemed, som betyder et par, to okser spændt i åg eller koblet sammen, og derfor betegner det i 1 Sam 14,14 så meget jord, som et åg okser kunne pløje på en dag, ligesom det latinske jugum. I Es 5,10 oversættes dette ord i flertal med “acres”.

International Standard Bible Encyclopedia

yok:

(1) Det sædvanlige ord er `ol (1 Mos 27,40 osv.), sjældnere den (tilsyneladende senere) form moTah (Es 58,6 osv.; i Nah 1,13 moT), som Revised Version (British and American) i Jer 27; 28 oversætter med "stang" (en ganske unødvendig og tilslørende ændring). Det græske ord i apokryferne (Siraks Bog 28,19 osv.) og i Det Nye Testamente (Matt 11,29 f osv.) er altid zugos. Egyptiske monumenter viser et åg, der bestod af en lige stang fastgjort til kvægets pander ved hornenes rod, og sådanne åg blev uden tvivl også brugt i Israels land; men den mere almindelige form var et åg, der hvilede på halsen (1 Mos 27,40 osv.). Det var forsynet med lige "stænger" (moToth i 3 Mos 26,13; Ez 34,27), der ragede nedad, og som oksernes skuldre pressede imod, og det blev holdt på plads af remme eller "bånd" (moceroth i Jer 2,20; Jer 5,5; Jer 27,2; Jer 30,8; 'aghuddoth i Es 58,6, "bånd"), fastgjort under dyrenes struber. Sådanne åg kunne naturligvis have enhver vægt (1 Kong 12,4), afhængigt af det arbejde, der skulle udføres, men brugen af "jernåg" (5 Mos 28,48; Jer 28,13) må have været meget sjælden, hvis udtrykket da overhovedet er mere end en talemåde.

Hvad der menes med "åget på deres kæber" i Hos 11,4, er ganske uklart. Muligvis menes et hestebid; muligvis er udtrykket en sammentrængt form for "åget, der hindrer dem i at æde"; muligvis er teksten beskadiget.

Se JAW.

Den billedlige brug af "åg" i betydningen "trældom" er overordentlig indlysende (sammenlign især Jer 27; 28). Det er kun nødvendigt at gøre opmærksom på Klag 3,27, hvor der menes "opdragende sorg", og på Jer 5,5, hvor udtrykket er et billede på "Guds lov". Denne sidste brug blev populær blandt jøderne i en senere periode og findes f.eks. i apokryfen Baruk 41,3; Salomos Salmer 7,9; 17,32; Ab. iii.7, og i denne betydning bruges udtrykket af Kristus i Matt 11,29 f. "Mit åg" betyder her "tjenesten for Gud, sådan som jeg lærer den" (den almindelige fortolkning, "de sorger, jeg bærer," er helt irrelevant), og trykket ligger på "mit". Modsætningen står ikke mellem "åg" og "intet åg", men mellem "min lære" (let åg) og "den gængse skriftlærde lære" (tungt åg).

(2) "Åg" i betydningen "et par okser" er tsemedh (1 Sam 11,7 osv.) eller zeugos (Luk 14,19).

Se også UNEQUAL; YOKE-FELLOW.

Burton Scott Easton

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).