Åbent sletteland

sham-pan', sham'-pan (`arabhah, biq`ah): Et champaign er et fladt, åbent land, og ordet forekommer i 5 Mos 11,30 i King James Version (Revised Version (britisk og amerikansk): »Arabah«) som oversættelse af `arabhah, som King James Version de fleste steder gengiver med »sletten«, og Revised Version (britisk og amerikansk) med »Arabah«, når det bruges med artiklen og betegner et bestemt område, nemlig Jordandalen fra Genesaret Sø til Det Døde Hav (5 Mos 2,8; 5 Mos 3,17; 5 Mos 4,4; Jos 3,16; Jos 8,14; Jos 11,16; Jos 12,1; Jos 12,3; Jos 12,1; 2 Sam 2,29; 2 Sam 4,7; 2 Kong 14,25; 2 Kong 25,4; Jer 39,4; Jer 52,7), og også dalen, der løber sydpå fra Det Døde Hav til Akababugten (5 Mos 1,1). Ez 47,8 har for ha-`arabhah »ørkenen«, King James Versions randnote »slette«, Revised Version (britisk og amerikansk) »Arabah«. Flertalsformen bruges i Jos 5,10; 2 Kong 25,5, »Jerikos sletter«, og i 4 Mos 22,1; 4 Mos 26,3, »Moabs sletter«. Andre steder gengives `arabhah i engelske bibeloversættelser med »ørken« eller »ødemark« (Job 24,5; Job 39,6; Es 33,9; Es 35,1; Es 35,6; Es 40,3; Es 41,19; Es 51,3; Jer 2,6; Jer 17,6; Jer 50,12). I dag kaldes Jordandalen Ghaur (sammenlign hebraisk `ur, »at grave«, me`arah, »hule«, og arabisk magharah, »hule«). Dette navn bruges også om deltaerne ved de vandløb, der løber ud i Det Døde Hav fra øst, og som er dækket af krat af tornede træer og buske, dvs. Ghaur-ul-Mezra`ah, ved mundingerne af Wadi-Kerak og Wadi-Beni-Chammad, Ghaur-uc-Cafiyeh, ved mundingen af Wadi-ul-Hisa. Navnet »Arabah« (arabisk al-`Arabah) er nu begrænset til dalen, der løber sydpå fra Det Døde Hav til Akababugten og skiller Edoms bjerge fra Sinaj og at-Tih-plateauet.

Se Arabah.

Ez 37,2 King James Versions randnote har »champaign« for biq`ah, som ellers gengives med »dal« eller »dalsænkning«. Biq`ah synes at blive brugt om brede, åbne dale, som: »Jerikos dal« (5 Mos 34,3), »Megiddos dal« (2 Krøn 35,22; Zak 12,11), »Libanons dal« (Jos 11,17). Hvis Baal-Gad er Ba`albeq, og »Libanons dal« er Coele-Syrien, kan det nuværende navn på Coele-Syrien, al-Biqa` (flertal af buq`ah, »et lavt, vådt sted eller en eng«), betragtes som en overlevering af det hebraiske biq`ah.

Alfred Ely Day