Brønd

(Hebr. beer), må skelnes fra en kilde (hebr. ‘ain). En “beer” var en dyb skakt, boret langt ned under den klippefyldte overflade ved menneskers kunnen, og den indeholdt vand, som sivede gennem lagene i dens sider. Sådanne brønde var Jakobs brønd og brøndene ved Be’ersheba osv. (se 1 Mos 21,19, 25, 30, 31; 24,11; 26,15.18-25.32, osv.). I Mosebøgerne forekommer dette ord beer, gengivet således, femogtyve gange.