Spring til indhold

Brønd

På engelsk: Well

Easton's Bible Dictionary

(Hebr. beer), må skelnes fra en kilde (hebr. ‘ain). En “beer” var en dyb skakt, boret langt ned under den klippefyldte overflade ved menneskers kunnen, og den indeholdt vand, som sivede gennem lagene i dens sider. Sådanne brønde var Jakobs brønd og brøndene ved Be’ersheba osv. (se 1 Mos 21,19, 25, 30, 31; 24,11; 26,15.18-25.32, osv.). I Mosebøgerne forekommer dette ord beer, gengivet således, femogtyve gange.

International Standard Bible Encyclopedia

(1) (be'er; sammenlign arabisk bi'r, "brønd" eller "cisterne"; som regel kunstigt anlagt: "Og Isaks tjenere gravede i dalen og fandt dér en brønd med rindende (randnote "levende") vand" (1 Mos 26,19); undertiden overdækket: "Jakob .... rullede stenen bort fra brøndens åbning" (1 Mos 29,10). Be'er kan også være en grav: "Siddim-dalen var fuld af jordbeggrave" (1 Mos 14,10); "ødelæggelsens grav" (Sl 55,23).

(2) (bor), som regel "grav": "Lad os dræbe ham og kaste ham i en af gravene" (1 Mos 37,20); kan være "brønd": "drog vand op af brønden i Betlehem" (2 Sam 23,16).

(3) (pege), som regel "rindende vand", "kilde" eller "udspring": "Sender kilden fra samme åbning både sødt og bittert vand?" (Jak 3,11); kan være "brønd"; sammenlign "Jakobs brønd" (Joh 4,6).

(4) (phrear), som regel "grav": "afgrundens grav" (Åb 9,1); men "brønd"; sammenlign "Jakobs brønd" (Joh 4,11; Joh 4,12): "Hvem af jer, som har et æsel eller en okse, der falder i en brønd" (KJV "grav") (Luk 14,5).

(5) (krene), "brønde" (Sirak 48,17), latin, fons, "kilde" (2 Esdras 2,32).

(6) ayin), sammenlign arabisk `ain "kilde", "væld": "kilden (English Versions of the Bible), som er i Jizre'el" (1 Sam 29,1); "I Elim var der tolv kilder (KJV "kilder"] med vand" (4 Mos 33,9); "Hun (Rebekka) gik ned til kilden" (KJV "brønd") (1 Mos 24,16); "sjakalens brønd" (English Revised Version "dragons brønd", KJV "dragebrønden") (Neh 2,13).

(7) (ma`yan), samme rod som (6); "kilden (KJV "brønden") med Neftoahs vand" (Jos 18,15); "Når de går gennem Grådens dal (KJV "Baka"), gør de den til et sted med kilder" (KJV "brønd") (Sl 84,6); "I skal øse vand af frelsens brønde" (Es 12,3).

(8) (maqor), som regel billedligt: "Hos dig er livets kilde" (Sl 36,9); "Den retfærdiges mund er en livets kilde (KJV "brønd")" (Ordsp 10,11); "gør hendes (Babylons) kilde (KJV "væld") tør" (Jer 51,36); "en fordærvet kilde" (Ordsp 25,26).

(9) (mabbu`), (nabha`, "at flyde", "vælde frem", "boble op"; sammenlign arabisk (nab`, manba`, yanbu`) "kilde": "eller krukken knuses ved kilden" (Præd 12,6); "den tørstige jord bliver til vandkilder" (Es 35,7).

(10) (motsa'), "kilde", (yatsa'), "at gå ud", "det tørre land til vandkilder" (Es 41,18); "et tørt land til vandkilder" (Sl 107,35); "den øvre kilde med Gihons vand" (2 Krøn 32,30).

(11) (nebhekh), usikker rod, tvivlsom læsemåde; kun i Job 38,16, "Er du trængt ind til havets kilder?"

(12) (tehom), "dyb", "afgrund"; sammenlign 1 Mos 1,2; oversat "kilder", KJV "dybder" (5 Mos 8,7).

(13) (gal), (galal), "at rulle"; sammenlign Gilgal (Jos 5,9); "en lukket kilde" (Højs 4,12).

(14) (gullah), "skål", "bækken", "dam", samme rod: "Giv mig også vandkilder. Og han gav hende de øvre kilder og de nedre kilder" (Jos 15,19); sammenlign arabisk (kullat), udtalt gullat, "en marmorkugle", "en kanonkugle".

Som det fremgår af de ovenfor citerede henvisninger, blev brønde og kilder ikke skarpt adskilt i navn, selv om be'er og phrear hovedsagelig bruges om brønde, og `ayin, ma`yan, motsa', mabbua` og (poetisk) maqor især bruges om kilder. Det arabiske bi'r, svarende til det hebraiske be'er, betegner som regel en cisterne til regnvand, skønt det kan præciseres som bi'r jam`, "opsamlingsbrønd", dvs. til regnvand, eller som bi'r nab`, "brønd med rindende vand". En kilde eller naturligt væld kaldes på arabisk `ain eller nab` (sammenlign hebraisk `ayin og mabbua`). Disse arabiske og hebraiske ord for "brønd" og "kilde" forekommer i stort omfang i stednavne, moderne og gamle: Beer (4 Mos 21,16); Beer-Elim (Es 15,8), osv.; `Ain

(a) på Kanaans nordøstlige grænse (4 Mos 34,11),

(b) i det sydlige Juda, måske = En-Rimmon (Jos 15,32); Enajim (1 Mos 38,14); Enam (Jos 15,34), osv.

Moderne arabiske navne med `ain er meget talrige, f.eks. `Ainul-fashkhah, `Ain-ul-chajleh, `Ain-karim, osv.

Se cisterne; kilde; grav; dam.

Alfred Ely Day

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).