Bakke; bjerg; fjeld

1. Betegnelser:

(1) Det almindeligste ord er har (også harar og herer), som gengives med "bakke", "bjerg" eller "fjeld". Det forekommer flere hundrede gange. På en række steder ændrer den reviderede udgave (både britisk og amerikansk) "bakke" til "fjeld", fx 1 Mos 7,19, fjelde dækket af oversvømmelse; 2 Mos 24,4, Horeb; Jos 18,14, fjeld foran Bet-horon; Dom 16,3, fjeld foran Hebron; Sl 95,4, "Bjergenes højder er også hans"; 121,1, "Jeg vil løfte mit øje til fjeldene". "Bakke" bibeholdes i 5 Mos 11,11, "land af bakker og dale"; 1 Kong 20,23, "gud for bakkerne"; Sl 2,6, "min hellige Zions bakke"; 98,8, "bakkerne synger af glæde". "Bjerg" ændres til "bjergland" i 5 Mos 1,7, "bjergland hos Amoritterne"; Dom 12,15, "bjergland hos Amalekitterne"; 5 Mos 3,12, "bjergland ved Gilead"; men 1 Mos 3,21, "Gileads fjeld"; og Dom 7,3, "Gileads bjerg". "Bakke" eller "bakker" ændres til "bjergland" i 5 Mos 1,7; Jos 9,1; Jos 10,40; Jos 11,16; Jos 17,16; Jos 21,11. I 5 Mos 1,41; 5 Mos 1,43 ændrer den amerikanske standard reviderede udgave "bakke" til "bjergland", mens den engelske reviderede udgave har "fjeld". Årsagerne til disse forskelle i behandling er ikke altid åbenbare.

(2) Det græske oros er måske etymologisk beslægtet med har. Det forekommer ofte i Det nye testamente og gengives sædvanligvis med "bjerg" eller "fjeld". På tre steder (Matt 5,14; Luk 4,29; Luk 9,37) har KJV "bakke", som den reviderede udgave (både britisk og amerikansk) beholder, undtagen i Luk 9,37, "da de kom ned fra fjeldet" (forklarelsens fjeld). Afledningen oreinos, "bjergland", forekommer i Luk 1,39; Luk 1,65.

(3) Det almindelige hebraiske ord for "bakke" er gibh`ah = Gibea (Dom 19,12); sammenlign Geba, gebha` (1 Sam 13,3); Gibeon, gib`on (Jos 9,3), fra roden gabha`, "at være høj"; sammenlign arabisk qubbeh, "kuppel"; latin caput; kephale.

(4) I 1 Sam 9,11 har KJV "bakke" for ma`aleh, rod 'alah, "at stige op"; sammenlign arabisk `ala', "at være høj", og `ali, "høj". Her og andet steder har den reviderede udgave (både britisk og amerikansk) "stigning".

(5) Engelske bibeloversættelser har "bakke" i Es 5 for qeren, "horn"; sammenlign arabisk qarn, "horn", som også bruges for en fjelltop.

(6) Tur gengives med "fjeld" i Dan 2,35; Dan 2,45, men den reviderede udgaves randnote "klippe" i Dan 2,35. Det arabiske tur, "fjeld", bruges især sammen med Sinaj, jebel tur sina'.

(7) mutstsabh (Es 29,3) gengives i KJV med "bjerg", i den engelske reviderede udgave "fæstning", i den amerikanske standard reviderede udgave "opstillede tropper"; sammenlign matstsabh, "garnison" (1 Sam 14,1 osv.), fra roden natsabh, "at opstille"; sammenlign arabisk nacab, "at opstille".

(8) colelah, fra calal, "at løfte", er i KJV og den engelske reviderede udgave "bjerg", KJVs randnote "skydebilledel", den amerikanske standard reviderede udgave "vold" (Jer 32,24; Jer 33,4; Ez 4,2; Ez 4,17; Ez 21,22; Ez 26,8; Dan 11,15).

2. Billedlig og beskrivende brug:

Fjeldene og bakkerne på Israels land er landsdeles karakteristika og fyldte meget de bibelske forfatteres tanker. Deres generelle udseende er det af enorme stenudstræk. Sammenlignet med bedre vandede egne er vegetationen sparsom og tilfældig. Sneen ligger året rundt på Hermon og de to højeste toppe af Libanon, skønt den om sommeren kun foreligger i store isolerede snødrifter, der sædvanligvis ikke ses nedefra. I selve Israels land findes der ingen snefyldte fjelde. De fleste dale er tørre wadier, og vejene følger ofte disse wadier, som for den rejsende er næsten uudholdeligt varme. Det er når han når til en kommanderende højde og ser toppene og kambrakkerne strække sig en efter en, måske gennem en åbning mod vest glimt af havet som glødende metal, at han tænker på fjeldenes uendelighed og vedvarende styrke. Ved solnedgang afløses de rosafarvede lys af de kølige purpurskygger, der gradvist smelter ind i koldt grå, og den rejsende er glad for teltets læ. Stjernerne kommer frem, og der er ingen lyd uden for lejren undtagen måske hyldepakhunde eller skrig fra geder. Disse fjelde har tendens til at afskrække den tilfældig rejsende ved deres nøgenhed. De har ingen store skove på deres skrænter. Stejle og steile toppe som i Alperne findes slet ikke. Der er ingen snefyldte toppe eller gletschere. Der er vel klippevægge og klipper, men det generelle omrids er ikke iøjnefaldende. Ikke desto mindre har disse fjelde og bakker en stor tiltrækning for dem, der har lært at kende dem. For de bibelske forfattere er de symboler på evighed (1 Mos 49,26; 5 Mos 33,15; Job 15,7; Hab 3,6). De er stærke og faste, men de er også Guds skaberværk, og de åbenbarer hans magt (Sl 18,7; Sl 97,5; Es 40,12; Es 41,15; Es 54,10; Jer 4,24; Nah 1,5; Hab 3,6). Bakkerne var steder for hedenske ofringer (5 Mos 12,2; 1 Kong 11,7; 2 Kong 16,4; 2 Kong 17,10; Ez 6,13; Hos 4,13) og også for ofringer til Herren (1 Mos 22,2; 1 Mos 31,54; Jos 8,30). Zion er Herrens bakke (Sl 2,6; Sl 135,21; Es 8,18; Joel 3,21; Mika 4,2).

3. Særlige fjelde:

Mange egennavne er forbundet med bjergene og højene: såsom Abarim, amalekitterne, Amma, amoritterne, Ararat, Ba'ala, Ba'al-Hermon, Bashan, Betel, Beter, Karmel, Kesalon, Ebal, Efraim, Efron, Esau, Gaash, Gareb, Geba, Gerizim, Gibea, Gibeon, Gilboa, Gilead, Hakila, Halak, Hebron, Heres, Hermon, Hor, Horeb, Jearim, Juda, Libanon, Misar, More, Morija, Naftali, Nebo, Olivenbjerget, Olivenbjerget, Paran, Perasim, Pisga, Samaria, Se'ir, Senir, Sefar, Shefer, Sinaj, Sion, Sirjon, Tabor, Salmon, Semarajim, Zion. Se også "østens bjerg" (1 Mos 10,30); "leopardernes bjerge" (Højs 4,8); "vildgedernes klipper" (1 Sam 24,2); "forhudenes høj" (Gibea-Haaralot) (Jos 5,3); "kobberbjerge" (Zak 6,1); "Guds høj" (Gibea med Guds helligdom) (1 Sam 10,5); "Jahves bjerg" (Sl 24,3); "forsamlingens bjerg" (Es 14,13); se også Matt 4,8; Matt 5,1; Matt 14,23; Matt 15,29; Matt 17,1; Matt 28,16; Luk 8,32; Gal 4,25.

Alfred Ely Day