Forklarelsens bjerg

trans-fig-u-ra'-shun (omtalt som det "hellige bjerg" i 2 Pet 1,18): Beretninger om forklarelsen findes i Matt 17,1 ff; Mark 9,2 ff; Luk 9,28 ff. Af disse fortællinger forstår vi, at Jesus gik med sine disciple fra Betsajda til området ved Cæsarea Filippi, hvor Peters mindeværdige bekendelse blev aflagt. Omkring seks eller otte dage senere gik Jesus op på et højt bjerg for at bede og tog Peter, Jakob og Johannes med sig. Der blev han forklaret for øjnene af dem. Da han næste dag steg ned, helbredte han en dæmonbesat dreng og drog derefter gennem Galilæa til Kapernaum.

1. Ikke Oliebjerget eller Tabor:

Det er helt tydeligt, at den tradition, der placerer begivenheden på Oliebjerget, må forkastes. En anden tradition, der går tilbage til det 4. århundrede, identificerer bjerget med Tabor. I artiklen om TABOR, MOUNT anføres grunde til at afvise denne tradition. Det var ganske vist muligt på det angivne tidspunkt at rejse fra Cæsarea Filippi til Tabor; men der er intet, der viser, hvorfor denne rejse skulle være blevet foretaget; og da bjergtoppen var optaget af en by eller landsby, ville et passende sted ikke let have kunnet findes.

2. Hermonbjerget:

I de senere år er den opfattelse blevet almindelig, at begivenheden må placeres et sted på Hermonbjerget. Det ligger nær Cæsarea Filippi. Det er bjerget par excellence i dette område (Luk 9,28). Det var uden vanskelighed muligt på den tid at foretage rejsen til Chasbeiyah og op ad de høje skråninger. Bjergets hellige tilknytninger kunne have givet det en særlig tiltrækningskraft (Stanley, S and the Priestly Code (P), 399). Dette støttes af den flygtige sammenligning af den himmelske glans med sneen, hvor den alene kunne ses i Israels land (ibid., 400).

Det synes at være blevet glemt, at Hermonbjerget lå uden for Israels lands grænser, og at området omkring dets fod var beboet af hedninger (HJP, II, i, 133 f). Bjergets hellige tilknytninger var helt hedenske og kunne ikke have gjort det egnet til Jesu formål; hos chion, "som sne," i Mark 9,3, hører ikke til den oprindelige tekst og giver derfor ingen støtte til identifikationen. Det var tydeligvis i overensstemmelse med sin sædvanlige skik, at Jesus "gik op på bjerget for at bede" (Luk 9,28). Dette er den eneste angivelse af hans formål. Det antydes ikke, at hans hensigt var at blive forklaret. "Mens han bad," kom herligheden. Der er intet vink om, at han havde krydset grænsen til Israels land; og det er ikke let at se, hvorfor han under omstændighederne skulle have foretaget denne rejse og møjsommelige opstigning i hedensk område. Næste morgen gik han som sædvanlig ned igen og blev mødt af en skare, der tydeligt var jødisk. Tilstedeværelsen af "de skriftkloge" er tilstrækkeligt bevis på dette (Mark 9,14). Hvor skulle en sådan skare komme fra i dette hedenske område? Matthæus siger i realiteten, at helbredelsen af den dæmonbesatte fandt sted i Galilæa (Matt 17,22). Sagen mod Hermonbjerget synes ikke mindre afgørende end den mod Tabor.

3. Jebel Jermuk:

Nærværende forfatter har vovet at foreslå en identifikation, som i det mindste undgår de vanskeligheder, der knytter sig til de ovennævnte (Expository Times, XVIII, 333 f). Blandt bjergene i Øvre Galilæa er Jebel Jermuk særlig iøjnefaldende; dets velformede skikkelse rejser sig fulde 4.000 fod (ca. 1.220 m) over havet. Det er det højeste bjerg i det egentlige Israels land og beskrives ganske passende som hupselon ("højt"). Det står mod vest over for Safed-højlandet, adskilt fra det af en vid dal, i hvis bund den vældige kløft Wady Leimun løber. Det er langt det mest markante træk i hele det galilæiske landskab. Toppen giver en storslået udsigt, kun mod sydvest spærret af andre bjerge i kæden. Det rejser sig midt i et område, som dengang bar en stor jødisk befolkning, med så vigtige jødiske centre som Kefr Bir`im, Gishcala, Meiron osv. omkring sin fod. Afsides og ensom som toppen er, var den netop et sådant sted, som Jesus kunne have valgt til bøn. Den var forholdsvis let at nå og kunne bekvemt bestiges om aftenen. Da han så steg ned næste dag, kunne skaren let samles fra landet og de nærliggende landsbyer. Hvor længe vor Herre blev nær Cæsarea Filippi efter den samtale, der er gengivet i Matt 16,21 ff, ved vi ikke. Fra Banias til f.eks. Gishcala kunne man gå til fods uden træthed på et par dage. Hvis der blev brugt lidt tid i de jødiske landsbyer, man passerede undervejs, kan de seks dage, eller Lukas' "omkring otte dage," let forklares. Fra dette sted til Kapernaum ville han "drage gennem Galilæa" (Mark 9,30).

W. Ewing