Rehum
Easton's Bible Dictionary
Barmhjertig.
Artaxerxes’ “kansler”, som søgte at ophidse ham mod jøderne (Ezra 4,8-24) og forhindre genopbygningen af Jerusalems mure og tempel.
International Standard Bible Encyclopedia
re'-hum (rechum, eller rechum):
(1) En af de tolv ledere for det jødiske fællesskab, som vendte tilbage fra fangenskabet sammen med Zerubbabel (Ezra 2,2; Neh 7,7 (ved en afskriverfejl "Nehum"); Neh 12,3; 1 Thess 5,8, "Roimus").
(2) En persisk embedsmand af høj rang (bogstaveligt: "herre over dom, smag, fornuft"), som sammen med andre skrev et brev imod Jerusalem til kong Artaxerxes (Ezra 4,8; Ezra 4,9; Ezra 4,17; Ezra 4,23).
(3) Søn af Bani, en levit, en af murbyggerne under Nehemias (Neh 3,17).
(4) En af dem, der underskrev pagten i Neh 10,25.
(5) I Neh 12,3 (udeladt i Septuaginta) nævnes en Rehum sammen med dem, der drog op med Zerubbabel. Det er sandsynligt, at vi her bør læse "Harim" (charim for rechum i Neh 12,15).
W. N. Stearns
Se også
Person Rehum (Ezr 2,2) Person Rehum (Ezr 4,8) Person Rehum (Neh 3,17) Person Rehum (Neh 10,25)
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).