Beg; beggruber

slim, slim'-pits (chemar; Septuaginta asphaltos; Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.) bitumen; RV's randnote "bitumen"; jf. arabisk chummar, "bitumen"; og jf. chomer, "ler", "mørtel"): I beretningen om arken i 1 Mos 6,14 betegner kopher Septuaginta asphaltos; Vulgata: bitumen; jf. arabisk kufr, "beg") ikke nødvendigvis vegetabilsk beg, men kan meget vel betyde bitumen. Det samme kan siges om zepheth, "beg" (jf. arabisk zift, "beg"), i 2 Mos 2,3 og Es 34,9. Ordet "slime" forekommer i følgende passager: "Og de havde tegl som sten, og beg havde de som mørtel" (1 Mos 11,3); "Siddim-dalen var nu fuld af beggruber" (1 Mos 14,10, randnote "bitumengruber"); "Hun tog en ark af siv til ham og tætnede den med beg og med tjære" (2 Mos 2,3).

Bitumen er et kulbrinte-stof beslægtet med petroleum og naturgas. Det er et glinsende sort fast stof, som brydes med muslet brud, brænder med gul flamme og smelter, når det antændes. Det stammer sandsynligvis fra naturgas og petroleum gennem en proces af oxidation og fordampning, og dets forekomst kan tages som tegn på, at andre kulbrinter er eller har været til stede i lagene. Det findes i små klumper og større masser i kridtkalkstenen på vestsiden af Det Døde Hav, og der er grund til at tro, at betydelige mængder af det stiger op til Det Døde Havs overflade under jordskælv. I oldtiden blev det eksporteret til Egypten for at bruges ved balsamering af mumier. Vigtige miner med det findes ved Chasbeiya nær Hermonbjerget og i Nordsyrien. Kilder med flydende bituminøst materiale findes i Mesopotamien, hvor det ifølge Herodot og andre klassiske forfattere blev brugt som mørtel sammen med soltørrede tegl. Der er fremsat forskellige formodninger om den rolle, bitumen spillede ved ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra. Diodorus Siculus kalder Det Døde Hav limne asphalstitis, "asfaltsøen".

Se SIDDIM; CITIES OF THE PLAIN.

Alfred Ely Day