Spring til indhold

Begærlighed

På engelsk: Covetousness

Easton's Bible Dictionary

Et stærkt ønske om at eje jordiske ting (Kol 3,5; Ef 5,5; Hebr 13,5; 1 Tim 6,9, 10; Matt 6,20). Den antager undertiden den mere alvorlige form af havesyge, som er kendetegnet på koldhjertet verdslighed.

International Standard Bible Encyclopedia

kuv'-et-us-nes: Har en række betydningsnuancer, som i høj grad bestemmes af arten af det bestemte ord, der bruges, eller af sammenhængen, eller af begge dele. Følgende er nogle af anvendelserne:

(1) At skaffe sig vinding uærligt (batsa`), f.eks. KJV 2 Mos 18,21; Ez 33,31.

(2) Ønsket om at have mere, end man ejer, naturligvis på en umådeholden måde (pleonexia), f.eks. Luk 12,15; 1 Thess 2,5.

(3) En umådeholden kærlighed til penge philarguros, KJV Luk 16,14; 2 Tim 3,2; philarguria, 1 Tim 6,10; negativt i Hebr 13,5, KJV.

Begærlighed er en meget alvorlig synd; ja, den er så afskyelig, at Skriften regner den blandt de alleralvorligste og groveste forbrydelser (Ef 5,3). I Kol 3,5 er den "afgudsdyrkelse", mens den i 1 Kor 6,10 fremstilles som noget, der udelukker et menneske fra himlen. Dens afskyelighed forklares uden tvivl ved, at den i meget virkelig forstand er roden til så mange andre former for synd, f.eks. frafald fra troen (1 Tim 6,9; 1 Tim 6,10); løgn (2 Kong 5,22-25); tyveri (Jos 7,21); huslig ufred (Ordsp 15,27); mord (Ez 22,12); ja, den fører til "mange tåbelige og skadelige lyster" (1 Tim 6,9). Begærlighed har altid været en meget alvorlig trussel mod menneskeheden, både i Det Gamle Testamentes og Det Nye Testamentes tid. Den var en af de første synder, der brød ud, efter at Israel var kommet ind i det lovede land (Akan, Jos 7); og også i den tidlige kristne kirke straks efter dens grundlæggelse (Ananias og Safira, ApG 5); derfor findes der så mange advarsler imod den. En omhyggelig læsning af Det Gamle Testamente vil vise, at en meget stor del af den jødiske lov--såsom dens bestemmelser og regler om pligter mod de fattige, mod tjenere; om aksplukning, åger, pant, guld og sølv taget under krig--blev indført og tilsigtet som modvirkning mod begærlighedens ånd.

Eerdmans hævder (Expos, juli 1909), at buddet: "Du må ikke begære din næstes hus" (2 Mos 20,17), for israelitten betød, at han ikke måtte tage noget af sin næstes ejendele, som for øjeblikket ikke var beskyttet af deres ejer. Jf. 2 Mos 34,23 ff. Således henviser det til en kategori af handlinger, som ikke dækkes af buddet: "Du må ikke stjæle." Det er en gammel orientalsk tankevane, at når nogen ser efterladte varer, som han finder ønskværdige, er der ikke den mindste indvending mod at tage dem, og 2 Mos 20,17 b er sandsynligvis en forklaring på, hvad der skal forstås ved "hus" i 2 Mos 20,17 a.

Eksempler på begærlighed: Akan (Jos 7); Saul (1 Sam 15,9; 1 Sam 15,19); Judas (Matt 26,14; Matt 26,15); Ananias og Safira (ApG 5,1-11); Bileam (2 Pet 2,15 med Jud 1,11).

William Evans

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).