Bekende; bekendelse

pro-fes', pro-fesh'-un (naghadh; homologeo, homologia): "Bekende" betyder bogstaveligt "at vedkende sig over for", deraf at fremsætte en åben eller offentlig erklæring; det forekommer kun én gang i Det Gamle Testamente som oversættelse af naghadh, "at lægge frem", ofte "at fortælle", "at vise", "at erklære" (5 Mos 26,3); i Det Nye Testamente er det oversættelsen af homologeo, "at tale eller sige sammen i fællesskab", "at samtykke", "at bekende offentligt" (Matt 7,23, "Da vil jeg bekende for dem: Jeg kendte jer aldrig"; 1 Tim 6,12, RV "bekendte den gode bekendelse"; Tit 1,16, "De bekender, at de kender Gud"); af epaggellomai, "at bekendtgøre sig selv", "at aflægge bekendelse" (1 Tim 2,10; 1 Tim 6,21); af phasko, "at sige", "at hævde" (Rom 1,22). "Bekendelse" er oversættelsen af homologia (2 Kor 9,13; 1 Tim 6,12; Hebr 3,1, KJV "vor bekendelses ypperstepræst" (for vor bekendte tro); Hebr 4,14; Hebr 10,23; i hvert tilfælde har RV "confession"). "Profess" forekommer i KJV i Ecclesiasticus 3,25, men verset er udeladt af RV; randnote "De fleste autoriteter udelader vers 25."

W. L. Walker