Forbandelse

Udtalt af Gud mod slangen (1 Mos 3,14) og mod Kain (4,11). Disse guddommelige forbandelser bar deres virkning med sig. Profetiske forbandelser blev undertiden udtalt af hellige mænd (1 Mos 9,25; 49,7; 5 Mos 27,15; Jos 6,26). Sådanne forbandelser er ikke en følge af lidenskab eller hævn; de er forudsigelser.

Ingen må under trussel om dødsstraf forbande far eller mor (2 Mos 21,17), heller ikke sit folks fyrste (22,28), heller ikke den døve (3 Mos 19,14). At forbande Gud eller bespotte var strafbart med døden (3 Mos 24,10-16). Ordene “forband Gud og dø” (RV: “forsag Gud og dø”), som Jobs hustru brugte (Job 2,9), er blevet tolket på forskellige måder. Måske betyder de blot, at eftersom intet andet end døden var at vente, ville Gud ved denne forbandelse straks gribe ind og ødelægge Job og således gøre ende på hans lidelser.