Bog

Dette ord har en omfattende betydning i Skriften. I Det Gamle Testamente gengiver det det hebraiske ord sepher, som egentlig betyder en “skrift” og derefter et “bind” (2 Mos 17,14; 5 Mos 28,58; 29,20; Job 19,23) eller “en bogrulle” (Jer 36,2, 4).

Bøger blev oprindeligt skrevet på skind, på linned- eller bomuldsstof og på egyptisk papyrus, hvorfra vores ord “papir” kommer. Bogens blade blev som regel skrevet i spalter, betegnet med et hebraisk ord, der egentlig betyder “døre” og “fløje” (Jer 36,23, RV, randnote “spalter”).

Hos hebræerne blev bøger som regel rullet sammen ligesom vores kort, eller hvis de var meget lange, blev de rullet fra begge ender, så der dannedes to ruller (Luk 4,17-20). Sådan var de indrettet, når skriften stod på bøjelige materialer; men hvis skriften stod på tavler af træ eller kobber eller bly, blev de enkelte tavler bundet sammen med ringe, som en stang blev ført igennem.

En forseglet bog er en bog, hvis indhold er hemmeligt (Es 29,11; Åb 5,1-3). At “spise” en bog (Jer 15,16; Ez 2,8-10; 3,1-3; Åb 10,9) er at studere dens indhold omhyggeligt.

Domsbogen (Dan 7,10) henviser til den måde, menneskelige domstole arbejder på, som et billede på de handlinger, der vil finde sted på dagen for Guds endelige dom.

Bogen om Herrens krige (4 Mos 21,14), Jashars Bog (Jos 10,13) og krønikebogen om Judas og Israels konger (2 Krøn 25,26) var sandsynligvis gamle dokumenter, som hebræerne kendte, men som ikke udgjorde en del af kanon.

Livets bog (Sl 69,28) antyder den tanke, at eftersom de frelste udgør et fællesskab eller et borgerskab (Fil 3,20; 4,3), bevares der en fortegnelse over borgernes navne (Luk 10,20; Åb 20,15). Deres navne er indskrevet i himlen (Luk 10,20; Åb 3,5).

Pagtens bog (2 Mos 24,7), som indeholder 2 Mos 20,22, er den første bog, der faktisk nævnes som en del af det skrevne ord. Den indeholder en række love, borgerlige, sociale og religiøse, givet til Moses på Sinaj umiddelbart efter overgivelsen af de ti bud. Disse blev skrevet i denne “bog”.