Vaskning

(Mark 7,1-9). Jøderne brugte, ligesom andre orientalske folk, fingrene, når de spiste, og vaskede derfor hænderne før måltidet for renhedens skyld. Her henvises der til de afvaskninger, som traditionen foreskrev, og ifølge dem “burde disciplene være gået ned til søbredden, have vasket deres hænder grundigt, ‘gnidende den ene hånds knytnæve i den andens håndflade, derefter lagt de ti fingerspidser sammen og holdt hænderne opad, så overskydende vand kunne løbe ned til albuen og derfra til jorden.’” At forsømme dette var blevet betragtet som en stor synd, en synd på linje med overtrædelsen af et hvilket som helst af de ti bud. Moses havde ofte påbudt vaskninger, men altid af en bestemt grund; men jøderne mangedoblede den lovmæssige overholdelse, indtil de dannede en stor samling forskrifter. Det er sådanne forskrifter om ceremoniel vaskning, Markus her henviser til.