Forberedelse

prep-a-ra'-shun: Konkordanserne viser, at ordet "forberedelse" kun forekommer to gange i Det Gamle Testamente, én gang i 1 Krøn 22,5, hvor det bruges i den almindelige betydning "at gøre forberedelse," og én gang i Nah 2,3, "på hans forberedelses dag," idet begge oversætter den samme hebraiske rod og ikke kræver nogen særlig forklaring. I Ef 6,15 taler apostlen om den kristnes udrustning som omfattende "fødderne skoet med beredskabet fra fredens evangelium," hvilket ifølge Thayer betyder "med den villighed og iver, som evangeliet frembringer."

Ordet forekommer med teknisk betydning ("Forberedelsen") i evangeliernes beretninger om korsfæstelsen, hvor det oversætter det græske paraskeue (Matt 27,62; Mark 15,42; Luk 23,54; Joh 19,14; Joh 19,31; Joh 19,42). Det bruges som et teknisk udtryk, der betegner dagen for forberedelsen til sabbatten, det vil sige fredag aften. Sådan bruges det hos Josefus, Ant, XVI, vi, 2, og formodentlig i synoptikerne. Senere synes brugen af det at være blevet udvidet til regelmæssigt at betegne den 6. dag (fredag) i hver uge. Således i Didache, viii, og Polykarps martyrium, vii.

Tilføjelsen af udtrykket tou pascha, "for påsken," i Joh 19,14, og af udtrykket "for den sabbats dag var en højtidelig dag," i 19,31, synes at vise, at forfatteren til det fjerde evangelium betragtede påsken som faldende på sabbatten i korsfæstelsesåret. Dette er klart den naturlige fortolkning af ordene i Johannesevangeliet, og hvis det ikke var for den tilsyneladende modsigelse af synoptikernes beretning, er det meget tvivlsomt, om nogen anden fortolkning nogensinde ville være blevet lagt i dem. Dette spørgsmål drøftes i artiklerne om korsfæstelsens dato og Herrens nadver, og det vil kun være nødvendigt at berøre det her.

Det er muligt, at udtrykket "påskens forberedelse" i Joh 19,14 kan betyde, at det var forberedelsesdagen (fredag) i påskeugen (se Andrews, Life of our Lord, 451 ff; og senest Zahn, Das Evangelium des Johannes, 1908, 637 ff). Denne måde at harmonisere på forekommer den nærværende forfatter at være tvungen, og det synes derfor klogere at give ordene i Joh 19,14 deres naturlige fortolkning og fastholde, at påsken ifølge forfatteren til det fjerde evangelium endnu ikke var blevet fejret på korsfæstelsestidspunktet. Der synes at være grund til at tro, at den almindelige opfattelse, at Herrens nadver blev indstiftet i forbindelse med påsken, baseret på beretningen hos Markus (14,12 ff), ikke har enstemmig støtte i de synoptiske evangelier.

LITTERATUR.

Ud over henvisningerne i selve artiklen, kommentarerne, især Plummer, Cambridge Bible, "St. John," Appendix A; Allen, ICC, "St. Matthew," 270-74; Godet, Commentary on the New Testament; Gospel of John, engelsk oversættelse, New York, 1886, II, 378, 379; og de betydningsfulde artikler om fortolkningen af Luk 22,15; Luk 22,16 af Burkitt og Brooke, Journal of Theological Studies, IX, 569 ff, og af Box, ib, X, 106.

Walter R. Betteridge