Ashdod
Easton's Bible Dictionary
Fæstning, en filistæisk by (Jos 15,47), omtrent midtvejs mellem Gaza og Joppe og 3 miles (ca. 5 km) fra Middelhavet. Den var et af hovedsæderne for dyrkelsen af Dagon (1 Sam 5,5). Den tilhørte Juda stamme (Jos 15,47), men kom aldrig i deres faktiske besiddelse. Den var en vigtig by, eftersom den lå ved hovedvejen fra Egypten til Israels land, og derfor var den stærkt befæstet (2 Krøn 26,6; Es 20,1). Uzzija indtog den, men halvtreds år efter hans død blev den indtaget af assyrerne (758 f.Kr.). Ifølge Sargons optegnelse blev den erobret af ham i 711 f.Kr. Den eneste henvisning til den i Det Nye Testamente, hvor den kaldes Azotus, findes i beretningen om Filips tilbagevenden fra Gaza (ApG 8,40). Den kaldes nu Eshdud.
International Standard Bible Encyclopedia
ash'-dod ('ashdodh; Azotos; moderne Esdud): En af filistrenes fem hovedbyer. Navnet betyder støttepunkt eller fæstning, og dens styrke kan udledes af den kendsgerning, at Psammetik I af Egypten belejrede den i mange år (Herodot siger 29). Nogle af anakitterne fandtes der på Josvas tid (Jos 11,22), og indbyggerne var på den tid for stærke for israelitterne. Den var blandt de byer, der blev tildelt Juda, men blev ikke besat af hende (Jos 13,3; Jos 15,46; Jos 15,47). Den var stadig uafhængig på Samuels tid, da arken efter israelitternes nederlag blev ført til Dagons hus i Ashdod (1 Sam 5,1; 1 Sam 5,2). Vi har ingen beretning om, at den blev besat selv af David, selv om han besejrede filistrene mange gange, og vi har ingen sikker viden om, at den kom i Judas hænder før Uzzijas tid (2 Krøn 26,6).
Ashdod kom, ligesom de andre filisterbyer, under de assyriske monarkers myndighed, og vi har omtale af den i deres optegnelser. Den gjorde oprør mod Sargon i 711 f.Kr. og afsatte den assyriske statholder, Akhimiti, som han havde udnævnt i 720. Sargon sendte straks en styrke af sted for at undertvinge oprørerne, og byen blev strengt straffet. Dette omtales af Esajas (Es 20,1). Amos havde nogle år tidligere profeteret om en sådan ulykke (1,8), og Jeremias omtaler "resten af Ashdod", som om den var forblevet svag indtil hans tid (Jer 25,20). Sefanias (Sef 2,4) omtaler Ashdods ødelæggelse og Zakarias dens fornedrede tilstand (Zak 9,6). Den vedblev dog at være beboet, for vi finder, at jøderne indgik ægteskaber med dem efter hjemkomsten fra Babylon (Neh 13,23; Neh 13,24). I makkabæertiden får vi at vide, at både Judas og Jonatan indtog den og rensede den for afgudsdyrkelse (1 Makk 5,68; 10,84). I disse passager kaldes den Azotus, ligesom den også gør i Det Nye Testamente (ApG 8,40). I det 4. århundrede e.Kr. blev den sæde for et bispedømme. Den var blevet genopbygget på Herodes' tid af den romerske general Gabinius og blev overdraget til Salome, Herodes' søster, af kejser Augustus. Den er nu en lille landsby omkring 18 miles nordøst for Gaza.
H. Porter
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).