Fårepasning

ten'-ding: Skriftens hentydninger til hyrdelivet og de lignelser, der er draget fra dette liv, er blandt de mest velkendte og ærede i Bibelen. Blandt de første vers, et barn lærer, er: "Herren er min hyrde, jeg skal ikke mangle" (Sl 23,1 King James Version, English Revised Version). Hvilken efterfølger af Mesteren elsker ikke at dvæle ved ordene i kapitlet om den "gode hyrde" i Johannesevangeliet (Joh 10)? Jesus må have vakt en medfølende genklang, da han henviste til forholdet mellem får og hyrde, et forhold som alle hans tilhørere kendte, og som nogle af dem uden tvivl selv havde til deres hjorde. Som regel bliver den moderne rejsende i Det Hellige Land skuffet, hvis han kommer i forventning om at se tingene, sådan som de er skildret i Bibelen. En undtagelse fra dette er hyrdelivet, som ikke har ændret sig det mindste siden Abraham og hans efterkommere vogtede deres hjorde på de frodige højsletter øst for Jordan eller på bjergene i Israels land og Syrien. Man kan regne de dage og nætter, der tilbringes under den syriske hyrdetilværelses tryllekraft, blandt sine mest skattede oplevelser.

James A. Patch