Førstefødtes forløsning

Fra begyndelsen tilhørte præsteembedet i hver familie den ældste søn. Men da den omfattende ordning for offertjenesten blev indført, som krævede en gruppe mænd, der udelukkende var viet til denne tjeneste, blev de førstefødtes oprindelige embede afløst af levitternes (4 Mos 3,11-13), og det blev fastsat, at menneskers og urene dyrs førstefødte fremover skulle forløses (18,15).

Lovene om denne forløsning af menneskers førstefødte er nedskrevet i 2 Mos 13,12-15; 22,29; 34,20; 4 Mos 3,45; 8,17; 18,16; 3 Mos 12,2, 4.

Den førstefødte han af ethvert rent dyr skulle overgives til præsten som offer (5 Mos 12,6; 2 Mos 13,12; 34,20; 4 Mos 18,15-17).

Men de førstefødte af urene dyr skulle enten forløses eller sælges, og prisen gives til præsten (3 Mos 27,11-13, 27). Det førstefødte af et æsel skulle, hvis det ikke blev forløst, slås ihjel (2 Mos 13,13; 34,20).