Førstegrøde

Jordens førstegrøde blev ofret til Gud, ligesom menneskers og dyrs førstefødte.

Loven krævede,

at dagen efter påskesabbatten skulle et neg af det nye korn svinges af præsten foran alteret (3 Mos 23,5, 6, 10, 12; 2,12).

at ved pinsefesten skulle to brød af syrnet brød, lavet af det nye mel, svinges på samme måde (3 Mos 23,15, 17; 4 Mos 28,26).

Løvhyttefesten var en anerkendelse af, at høstens frugter kom fra Herren (2 Mos 23,16; 34,22).

Desuden skulle hvert enkelt menneske hellige en del af landets førstegrøde til Gud (2 Mos 22,29; 23,19; 34,26; 4 Mos 15,20, 21).

Loven påbød, at der ikke måtte samles frugt fra nyplantede frugttræer i de første tre år, og at fjerde års førstegrøde skulle helliges Herren (3 Mos 19,23-25). Jeremias (2,3) hentyder til forordningen om “førstegrøde”, og derfor må han have kendt Anden Mosebog, Tredje Mosebog og Fjerde Mosebog, hvor lovene om den er nedskrevet.