Firmament

Fra Vulgatas firmamentum, som bruges som oversættelse af det hebraiske raki’a. Dette ord betyder ganske enkelt “udstrækning”. Det betegner rummet eller den hvælvingslignende udstrækning, der ses umiddelbart over os. De, der gengav raki’a med firmamentum, opfattede den som et fast legeme. Skriftens sprog er ikke videnskabeligt, men folkeligt, og derfor læser vi om, at solen står op og går ned, og også her om brugen af netop dette ord. Det er klart, at det blev brugt til at betegne fasthed såvel som udstrækning. Det dannede et skel mellem vandene ovenover og vandene nedenunder (1 Mos 1,7). Raki’a bar det øvre vandreservoir (Sl 148,4). Det var også bærer for himmellegemerne (1 Mos 1,14) og omtales som havende “vinduer” og “døre” (1 Mos 7,11; Es 24,18; Mal 3,10), gennem hvilke regn og sne kunne falde ned.