Fin

fin (adj., fra latin finire, "at afslutte"):

Betegner overlegen kvalitet. Kun i få tilfælde gengiver "fin" et særskilt ord: (1) Tobh, "god", kvalificerer guld (2 Krøn 3,5; 2 Krøn 3,8, "fint guld"; sammenlign 1 Mos 2,12, "godt"); fint guld (Klag 4,1, KJV "det fineste guld", RV "det reneste guld", bogstaveligt "godt fint guld"), kobber (Ezra 8,27, RV "fint, skinnende kobber"); Tabh, aramæisk (Dan 2,32, "fint guld"). (2) paz, "raffineret" (Højs 5,11, "det fineste guld"). (3) chelebh, "fedme", "det bedste af enhver art"; sammenlign 1 Mos 45,18; 5 Mos 32,14 osv. (Sl 81,16, "det fineste af hveden", RV, randnote hebraisk "hvedens fedme"). (4) sariq, "fint kæmmet" (Es 19,9, "fin hør", RV "kæmmet hør").

Andre steder udtrykker det en egenskab ved substantivet: kethem, "fint guld" (Job 31,24; Dan 10,5, RV "rent guld"); paz, brugt som substantiv om raffineret guld (Job 28,17; Sl 19,10; Ordsp 8,19; Es 13,12; Klag 4,2); charuts, "fint guld" (Ordsp 3,14; sammenlign Sl 68,13, "gult guld"); coleth, "mel", gengivet "fint mel", valset eller knust småt (3 Mos 2,1; 3 Mos 2,4; 3 Mos 2,5; 3 Mos 2,7 osv.); semidalis, "det fineste hvedemel" (Åb 18,13); qemach coleth, "fint mel" (1 Mos 18,6); cadhin, "linnedklædning" (Septuaginta sindon, Ordsp 31,24 KJV; Es 3,23); shesh, "hvid", "fint linned" (1 Mos 41,42; 2 Mos 25,4 osv.); i Ordsp 31,22 har KJV "silke"; sheshi (Ez 16,13, "fint mel"); 'eTun, "det som er snoet eller spundet", "garn" (Ordsp 7,16 KJV, "fint linned fra Egypten", RV "garn fra Egypten"); buts, "fint hvidt stof", "bomuld eller linned", "fint linned" (1 Krøn 4,21; Ez 27,16 osv.; 2 Krøn 5,12, KJV "hvid", RV "fin"); bussos, "byssus", "linned" fra buts, Septuaginta for dette, 2 Krøn 2,14; 2 Krøn 3,14), anset for meget fint og kostbart, kun båret af de rige (Luk 16,19; Åb 18,12); bussinos, "byssinsk", lavet af fint linned, Septuaginta for buts (1Ch 5,27) (Åb 18,16, "klædt i fint linned", RV "iført", Åb 19,8; Åb 19,14); sindon, "fint linned" (Mr 5,46, "Han købte fint linned", RV "et linnedklæde"; sammenlign Mark 14,51; Mark 14,52; Matt 27,59; Luk 23,53); det blev brugt til at svøbe kroppen om natten, også til at vikle om døde kroppe; sindon er Septuaginta for cadhin (Dom 14,12; Dom 14,13; Ordsp 31,24); chalkolibanon (Åb 1,15; Åb 2,18, KJV "fint kobber").

Betydningen af dette ord har været meget diskuteret; chalkos er "kobber" på græsk (med mange sammensætninger), og libanos er Septuagintas gengivelse af lebhonah, "røgelse", et ord som sandsynligvis var afledt af roden labhan, "at brænde"; dette ville give glødende kobber, "som om de brændte i en ovn"; i Dan 10,6 er det nehosheth qalal, KJV "poleret kobber", RV "blankpoleret" (qalal er "at gløde"). Plumptre anså det for et hybridord sammensat af det græske chalkos, "kobber", og det hebraiske labhan, "hvid", et teknisk ord, som efeserne kunne være fortrolige med; RV har "blankpoleret kobber"; Weymouth, "sølv-bronze, når den er hvidglødende i en ovn"; hvidheden udtrykkes af den anden halvdel af det græske ord. Se Thayers Lexicon (s.v.).

I Apokryferne har vi "fint linned", bussinos (1 Esdras 3,6), "fint brød"; adjektivet katharos, særskilt (/APC Judith 10,5, RV, randnote "rent brød"); "fint mel" (Siraks Bog 35,2; 38,11); semidalis (Bel og Dragen vers 3; /APC 2Macc 1,8, RV "måltidsoffer").

W. L. Walker