Fisker; fisker

fish'-er fish'-er-man (dayyagh, dawwagh; halieus; Westcott and Hort, The New Testament in Greek haleeus):

Selv om der kun er få henvisninger til fiskere i Bibelen, træder disse mænd og deres kald tydeligt frem ved Jesu kaldelse af visse fiskere fra Galilæa til at blive hans disciple (Matt 4,18; Matt 4,19; Mark 1,16; Mark 1,17). Fiskere udgjorde dengang, som nu, en særskilt klasse. Arbejdets anstrengende karakter (Luk 5,2) udelukkede de svage og dovne. De var rå i deres manerer, grove i deres tale og i deres behandling af andre (Luk 9,49; Luk 9,54; Joh 18,10). Jakob og Johannes fik, før de blev mildnet af Jesu indflydelse, tilnavnet "tordensønner" (Mark 3,17). Fiskernes udsættelse for al slags vejr gjorde dem hårdføre og frygtløse. De var vant til tålmodigt at udholde mange prøvende omstændigheder. De sled ofte i timevis uden held, og alligevel var de altid rede til at forsøge endnu en gang (Luk 5,5; Joh 21,3). Sådanne mænd blev, når de blev drevet af den samme ånd, som fyldte deres Mester, i sandhed "menneskefiskere" (Matt 4,19; Mark 1,17).

Et af de slående eksempler på opfyldelsen af profeti er, at syriske fiskere i dag bruger stedet for det gamle Tyrus som et sted til at brede deres net ud (Ez 26,5; Ez 26,14).

Billedligt: Fisk blev i vid udstrækning brugt som føde (Hab 1,16); derfor var fiskernes klage, de som skaffede føde til alle, et billede på almindelig ødelæggelse (Es 19,8). På den anden side tydede overflod af fisk og mange fiskere på almindelig overflod (Ez 47,10). Vores moderne udtryk "behandlet som en hund" havde sin modpart i de gammeltestamentlige forfatteres sprog, når de skildrede det straffede folk i Juda som behandlet som fisk. Jahve ville sende mange fiskere for at fiske dem op og sætte stave eller kroge gennem deres kinder, ligesom en fisker trækker sine fisk på snor (Jer 16,16; Job 41,2). En sådan behandling af Judas folk er afbildet på nogle af de assyriske monumenter.

James A. Patch