Fisk

(dagh, daghah, da'gh; ichthus, ichthudion, opsarion):

1. Naturhistorie:

Fisk findes i overflod i de indre vande i Israels land såvel som i Middelhavet. De nævnes ofte eller omtales indirekte både i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente, men det er bemærkelsesværdigt, at ingen bestemt art skelnes ved navn. I 3 Mos 11,9-12 og 5 Mos 14,9 f erklæres "alt, hvad der har finner og skæl i vandene," for rent, mens alt, der "ikke har finner og skæl," forbydes. Dette udelukkede ikke blot krybdyr og padder, men også, blandt fiskene, maller og ål, hajer, rokker og lampretter. For vort kendskab til de indre fisk i Israels land står vi især i gæld til Tristram, NHB og Fauna and Flora of Palestine; Lortet, Poissons et reptiles du Lac de Tiberiade; og Russegger, Reisen in Europa, Asien, Afrika, 1835- 1841. Det mest bemærkelsesværdige træk ved fiskefaunaen i Jordandalen er dens slægtskab med Nilens og Østcentralafrikas. To nilfisk, Chromis nilotica Hasselquist, og Clarias macracanthus Gunth., findes i Jordandalen, og en række andre arter, som kun findes i Jordandalen, tilhører slægter (Chromis og Hemichromis), der ellers udelukkende er afrikanske. Dette synes at vise, at der på et tidspunkt, sandsynligvis i den tidlige tertiærtid, var en forbindelse mellem flodsystemerne i Israels land og i Afrika. Ingen fisk kan leve i Det Døde Hav, og mange går til ved at blive ført ned af de stærke strømme i Jordan og andre vandløb. Der findes dog flere slags små fisk, som lever i saltkilder ved Det Døde Havs bredder, kilder, der er lige så salte som Det Døde Hav, men som ifølge Lortet mangler det magnesiumklorid, der er en bestanddel af Det Døde Havs vand og er dødeligt for fiskene. Capoeta damascina Cuv. og Val., en af de almindeligste fisk i Syrien og Israels land, er af forfatteren blevet fanget i stort antal i Arnon og andre vandløb, der løber ud i

Det Døde Hav. Dette er overraskende i betragtning af, at Det Døde Hav synes at danne en effektiv barriere mellem fiskene i de forskellige vandløb, der løber ud i det. Den uspecifikke omtale af fisk uden henvisning til de forskellige slags illustreres godt af de talrige steder, hvor "havets fisk, himlens fugle og markens dyr," eller et tilsvarende udtryk, bruges til at betegne alle levende skabninger, f.eks. 1 Mos 1,26; 1 Mos 9,2; 4 Mos 11,22; 5 Mos 4,18; 1 Kong 4,33; Job 12,8; Sl 8,8; Ez 38,20; Hos 4,3; Zak 1,3; 1 Kor 15,39.

2. Jonas' fisk:

En usædvanlig stor haj kunne opfylde betingelserne for Jonas' fisk (dagh, daghah; men Matt 12,40, ketos, "hval" eller "havuhyre"). Den hval, der findes i Middelhavet (Balaena australis), har en snæver strube og kunne ikke sluge et menneske. Ingen naturlig forklaring er mulig på, at Jonas forblev levende og ved bevidsthed i tre dage i dyrets bug. De, der anser bogen for historisk, må betragte hele begivenheden som mirakuløs. For dem, der anser den for at være en fortælling med et formål, kræves ingen forklaring.

3. Fiskeri:

De nuværende indbyggere i Moab og Edom gør ingen brug af de fisk, der vrimler i Arnon, Hisa og andre vandløb, men fiskeri er en vigtig næringsvej i Galilæa og det vestlige Israels land. Nu som tidligere anvendes fiskespyd, kroge og net. Fiskespydet (Job 41,7) bruges kun lidt. De fleste af Det Gamle Testamentes henvisninger til net drejer sig om fangst af fugle og dyr og ikke af fisk, og selv om cherem i Hab 1,15 gengives med "net" og mikhmereth med "vod," er det ikke klart, at disse og de andre ord, der gengives med "net," henviser til bestemte slags net. I Det Nye Testamente er sagene (Matt 13,47) dog tydeligt voddet, og amphiblestron (Matt 4,18) er tydeligt kastenettet. Det ord, der bruges oftest, er diktuon. Skønt dette ord kommer af dikein, "at kaste," antyder sammenhængen flere steder (f.eks. Luk 5,4; Joh 21,11), at der menes et vod. Voddet kan være flere hundrede fod langt. Den øverste kant holdes oppe af flydere, og den nederste kant er tynget ned. Det sænkes ned fra en båd i en linje parallelt med bredden og trækkes derpå ind med reb, der er fastgjort til de to ender; som regel trækker flere mænd og drenge i hver ende. Brugen af kastenettet kræver stor færdighed. Det danner en cirkel på fra 10 til 20 fod i diameter (ca. 3-6 m) med talrige små blylodder langs omkredsen. Det løftes i midten og samles omhyggeligt over højre arm. Når det kastes godt, når det et stykke ud og breder sig samtidig til en vid cirkel. En snor kan være fastgjort til midten, men det er ikke altid tilfældet. Når det igen løftes i midten, samles blylodderne, idet de slæber hen over bunden, og undertiden kan et stort antal fisk blive indesluttet. Begynderen behøver blot at prøve for at indse de øvede fiskeres fingerfærdighed.

Billedlig brug: Det forhold, at så mange af vor Herres disciple var fiskere, giver deres erhverv en dyb interesse. Kristus siger til Simon og Andreas (Matt 4,19; Mark 1,17), at han vil gøre dem til menneskefiskere. Himmelriget (Matt 13,47) sammenlignes ved et net, der blev kastet ud i søen og samlede hver slags fisk; da det blev fyldt, drog de det op på stranden; og de satte sig ned og samlede det gode i kar, men kastede det dårlige væk. Tristram (NHB) siger, at han har set fiskerne gå gennem deres net og kaste de fisk ud i søen, som var for små til markedet eller blev anset for urene. I Jer 16,16 læser vi: "Se, jeg sender efter mange fiskere, siger Herren, og de skal fiske dem; og derefter sender jeg efter mange jægere, og de skal jage dem fra hvert bjerg og hver høj og ud af klippesprængerne." I Ezekiels syn (Ez 47,9 f) er fisketilfloden og de net, der er spredt fra En-gedi til En-eglaim, tegn på den vidunderlige forandring, som strømmen fra templet foretager i Det døde hav. Det samme tegn, nemlig spredt af net (Ez 26,5; Ez 26,14), markerer Tyrus' ødelæggelse. Det er et stykke stegt fisk, som den opstandne Herre spiser sammen med de elleve i Jerusalem (Luk 24,42), og ved Galiæa-søen (Joh 21,13) gives disciplene brød og fisk af ham.

Alfred Ely Day