Fisk

Kaldt dag af hebræerne, et ord der betegner stor frugtbarhed (1 Mos 9,2; 4 Mos 11,22; Jon 2,1, 10). Ingen fisk nævnes ved navn, hverken i Det Gamle eller i Det Nye Testamente. Fisk fandtes i rigelige mængder i Middelhavet og i Jordans søer, så hebræerne var uden tvivl bekendt med mange arter. To af landsbyerne ved bredden af Galilæas Sø fik deres navne fra deres fiskeri, Betsajda (“fiskens hus”) mod øst og mod vest. Der findes sandsynligvis ingen anden vandflade i verden af samme størrelse, som indeholder en sådan variation og overflod af fisk. Omkring syvogtredive forskellige slags er fundet. Nogle af fiskene er af europæisk type, såsom skalle, barbe og slimfisk; andre er tydeligt afrikanske og tropiske, såsom den ålelignende silurus. Der var tilsyneladende et fast fiskemarked i Jerusalem (2 Krøn 33,14; Neh 3,3; 12,39; Sef 1,10), eftersom der var en Fiskeport, som sandsynligvis lå ved siden af det.

Sidon er den ældste fiskerivirksomhed, der kendes i historien.