Forhæng

Ti forhæng, hver otteogtyve alen lange og fire brede, lavet af fint linned, samt elleve lavet af gedehår, dækkede tabernaklet (2 Mos 26,1-13; 36,8-17).

Det hellige forhæng, som adskilte det Allerhelligste fra helligdommen, betegnes med et andet hebraisk ord (peroketh). Det beskrives som et “forhæng af blå, purpurrød og skarlagenrød tråd og fint tvundet linned, udført med kunstfærdigt arbejde” (2 Mos 26,31; 3 Mos 16,2; 4 Mos 18,7).

“Han spænder himlene ud som et forhæng” (Es 40,22) er et udtryk, der bruges med henvisning til det slør eller solsejl, som folk i Orienten om sommeren bredte ud som afskærmning over deres gårde. Ifølge profeten er himlene bredt ud over vores hoveder som et sådant solsejl. Lignende udtryk findes i Sl 104,2l; jf. Es 44,24; Job 9,8.