Spring til indhold

Forføre; forfører

På engelsk: SEDUCE; SEDUCER

se-dus', se-dus'-er (Hiphil af (Ta`ah, eller ta`ah, "at fare vild"; af pathah, "at være enfoldig"; planao, apoplanao, "at lede på afveje"):

(1) Ordet "forføre" bruges i Bibelen kun i sin almene betydning "at lede på afveje", "at få til at fare vild", som fra sandhedens, pligtens eller religionens veje. Det forekommer i King James Version og Revised Version (britisk og amerikansk) Ez 13,10; 2 Kong 21,9; 1 Tim 4,1; Åb 2,20; kun i King James Version, Ordsp 12,26 (Revised Version (britisk og amerikansk) "får til at fare vild"); Es 19,13 (Revised Version (britisk og amerikansk) "fik til at fare vild"); Mark 13,22; 1 Joh 2,26 (Revised Version (britisk og amerikansk) "leder på afveje"). Navneordet "forfører" (2 Tim 3,13 i King James Version, goes) er med rette ændret i Revised Version (britisk og amerikansk) til "bedrager".

(2) Det findes ikke i sin særlige betydning "at lokke en kvinde til at opgive sin kyskhed". Alligevel omtales og fordømmes selve forbrydelsen.

Tre tilfælde må skelnes:

(a) Forførelsen af en ikke-trolovet jomfru: I dette tilfælde skal forføreren ifølge J-E (2 Mos 22,16) tvinges til at tage jomfruen til hustru, hvis faderen samtykker, og betale denne den sædvanlige købesum, hvis størrelse ikke er fastsat. I den deuteronomiske lov (5 Mos 22,28) er beløbet fastsat til 50 sekel, og forføreren mister retten til skilsmisse.

(b) Forførelsen af en trolovet jomfru: Dette tilfælde (5 Mos 22,23-27; ikke omtalt i de andre lovsamlinger) behandles i praksis som ægteskabsbrud, idet jomfruen betragtes som forpligtet over for sin kommende mand lige så fuldt, som hvis hun formelt var gift med ham; straffen er derfor den samme som for ægteskabsbrud, nemlig døden for begge parter (undtagen i det tilfælde hvor pigen med rimelighed kan frikendes for skyld; da er det kun manden, der henrettes).

(c) Forførelsen af en trolovet trælkvinde (kun nævnt i 3 Mos 19,20-22): Her pålægges der ikke dødsstraf, fordi pigen ikke var fri; men forføreren skal bringe et skyldoffer ud over at betale bøden.

Se forbrydelser; straffe.

D. Miall Edwards

Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.