Forhud

for'-skin (`orlah; akrobustia, ofte eufemistisk oversat "uomskærelse"):

(1) I bogstavelig betydning nævnes ordet ofte på grund af omskærelsesritualet, som har været i brug i Israel siden Abrahams dage (1 Mos 17,9-14) og blandt flere andre folk i oldtiden og i nyere tid. Omskærelseshandlingen er afbildet i Khonsus tempel, en lægeguddom, i Karnak. Blandt oldtidens jøder skulle omskærelsen udføres med en flinte- eller stenkniv (2 Mos 4,25; Jos 5,2; Jos 5,3) på den ottende dag efter fødslen (1 Mos 17,12; 1 Mos 21,4; 3 Mos 12,3; Luk 2,21; Fil 3,5), selv om denne dag var sabbat (Joh 7,23).

Meget tidligt ser vi, at skikken blev noget, Abrahams efterkommere var stolte af (1 Mos 34,14), så vi ser de uomskårne foragtet og hånet (1 Sam 17,26), og i undertrykkelsens tid under kong Antiokus Epifanes led mange israelitter martyrdøden hellere end at opgive deres folks særlige tegn (1 Sam 60; 1 Sam 61). Blandt araberne og alle muhammedanere har omskærelsesskikken været udbredt fra før-islamisk tid, for den er intetsteds befalet i Koranen, og betegnelsen "uomskåren" ghalaf) regnes for den størst mulige fornærmelse.

En ejendommelig krigsskik nævnes i 1 Sam 18,25; 1 Sam 18,27 (sammenlign 2 Sam 3,14), hvor Saul fremstilles som den, der kræver "hundrede forhuder af filistrene" som brudepris fra David for Mikal. Dette synes ikke at have været et usædvanligt krigsbytte, især hvis det betød, at man ikke ventede en særlig omhyggelig operation udført; men handlingen blev i praksis ensbetydende med udryddelse. Vi finder i Egyptens historie på Ramses III's tid, at flere libyske stammer havde foretaget et indfald i Egypten (se Diimichen, Histor. Inschr., I, tavler I-VI, og II, tavler 47 ff). Den egyptiske hær, der blev sendt mod angriberne, besejrede dem og vendte tilbage med et stort antal karnatha, som er en transskription med hieroglyffer af det semitiske ord qarenoth; ordet bruges eufemistisk, som det ledsagende bestemmelsestegn, en fallos, viser. Se Chabas, Etudes sur l'antiquite historique d'apres lee sources egyptienne,, etc., 234; Bondi, Hebr.-Phoen. Lehnworte im Egyptischen, Leipzig, 1886, 72-74. (2) Billedligt bruges ordet på flere måder: (a) I betydningen "ulovlig", "forbudt som føde", "tabu". Frugten af nyplantede træer måtte ikke spises (3 Mos 19,23-25). (b) I betydningen "stædighed", "modstand mod Guds lov". Omskærelsesritualet betød underkastelse under loven. Selv om en ydre form ikke kunne være identisk med en indre holdning til Gud, blev brugen af ordet "omskærelse" snart udvidet til også at betegne hjertets renhed og lydighed (5 Mos 10,16; 5 Mos 30,6; Kol 2,11, hvor denne omskærelse kaldes en "omskærelse, der ikke er gjort med hænder, .... Kristi omskærelse"). Nyttesløsheden af ydre omskærelse, som ikke omfatter lydighed og renhed, påvises af Paulus (Rom 2,25; 1 Kor 7,18; sammenlign ApG 7,51). (c) I betydningen "hedninger", "ikke-israelitter" (Gal 2,7; Ef 2,11; Kol 3,11).

Se omskærelse; sønderskærelse.

H. L. E. Luering