Forhal, søjlegang, Salomos

por'-ti-ko, (he stoa he kaloumene Solomontos): Dette vigtige element i Herodes' tempel, som i sit navn bevarede en traditionel forbindelse med Salomo, omtales tre gange i Det Nye Testamente, nemlig i Joh 10,23; ApG 3,11, "forhallen, som kaldes Salomos"; og ApG 5,12. I disse passager oversættes det græske ord stoa med "forhal", men i Revised Version-randnoten til ApG 3,11 mere korrekt med "søjlegang". I arkitekturen er en "forhal" strengt taget en udvendig konstruktion, der danner en overdækket adgang til indgangen til en bygning; en "søjlegang" er en gang, bestående af et tag båret af søjler placeret med regelmæssige mellemrum--en overdækket kolonnade. Søjlegangen, der bar Salomos navn, var den, der løb langs den østlige mur i hedningernes forgård i Herodes' tempel. Den havde dobbelte søjler, mens den mod syd, kendt som den kongelige søjlegang, havde fire rækker (sammenlign Josefus, Ant, XV, xi, 3; BJ, V, v, og se TEMPLE, HEROD'S). Søjlegangen var stedet for Kristi undervisning ved indvielsesfesten (Joh 10,23), og mængden strømmede dertil efter helbredelsen af den lamme mand (ApG 3,11). Dér prædikede apostlene og udførte andre mirakler (ApG 5,12).

W. Shaw Caldecott