Forrang

pre-em'-i-nens: Overlegenhed, især i ædle eller fremragende egenskaber. Ordet står for: (1) mothar, "det, som er ud over," "fortrin"; "Mennesket har intet fortrin frem for dyrene" (Præd 3,19); (2) proteuo, "at være først"; "For at han (= Kristus) i alle ting kunne have forrangen" (Kol 1,18); (3) ho philoproteuon oversættes "som elsker at have forrangen," bogstaveligt "som elsker at være først" (om Diotrefes, 3 Joh 1,9).