Forsamling

a-sem'-bli (qahal; ekklesia): Den almindelige betegnelse for et møde af folket, sammenkaldt af en udråber. Det henviser derfor til enhver samling af folket, der er sammenkaldt med hvilket som helst formål (2 Mos 12,6; Sl 22,16 King James Version; Sl 89,7 King James Version; ApG 19,32; ApG 19,41). Jødernes højtidelige forsamlinger var deres fester eller religiøse samlinger af enhver art (Es 1,13). Ordet paneguris, "en almindelig festforsamling" (Hebr 12,23), overføres fra Israels folks menighed til den kristne kirke, som Israels menighed var et billede på. I samme passage har ekklesia betydningen kaldelse, sammenkaldelse. I klassisk græsk var ekklesia navnet på den forsamling af frie borgere, der blev sammenkaldt af en herold. I denne betydning kalder kirken hele verden til at blive forenet med den. Det betegner hele skaren af troende, alle som er kaldet. Eller det kan henvise til en bestemt menighed eller lokal kirke (sunagoge, "synagoge" Jak 2,2 Revised Version, randnote). Se kaldelse; kirke; menighed.

Jacob W. Kapp