Fornuft; fornuftig; ræsonnement

re'-z'n, re'-z'n-a-b'l, re'-z'n-ing (yakhach, osv.; logos, dialogizomai, -ismos, osv.): "Fornuft" og beslægtede udtryk har en mangfoldighed af betydninger og gengiver et stort antal hebraiske og græske ord og vendinger. I betydningen "årsag" eller "anledning" står det i 1 Kong 9,15 for dabhar, "et ord" (RV's randnote "beretning"), men i de fleste tilfælde gengiver det præpositionelle former som "fra", "med", "på grund af", "for skyld" osv. Som grundlaget eller argumentet for noget er det oversættelsen af ta`am (Ordsp 26,16, RV's randnote "svarer klogt"), af yakhach, som i Es 1,18: "Kom nu, lad os gå i rette med hinanden" (jf. Job 13,3; Job 15,3); i 1 Sam 12,7 er ordet shaphaT, RV "for at jeg kan føre sag" osv. De vigtigste græske ord for "fornuft", "ræsonnement", er dem, der er anført ovenfor. Den kristne troende skal være rede til at give en grund (logos) for det håb, der er i ham (1 Pet 3,15 KJV). "Fornuft" som menneskelig evne eller i abstrakt betydning forekommer i Apokryferne i Salomos Visdom 17,12 (logismos); Siraks Bog 37,16: "Lad fornuften (logos) gå foran ethvert foretagende," RV "være begyndelsen på ethvert arbejde." I ApG 18,14 er "reason would" bogstaveligt kata logon, "efter fornuften"; i Rom 12,1 har RV for "reasonable (logikos) service" "åndelig" og i randnoten "græsk: `hørende til fornuften.'" I RV forekommer "reason" osv. langt oftere end i KJV (jf. 3 Mos 17,11; 5 Mos 28,47; Dom 5,22; Job 20,2; Job 23,7 osv.; Luk 3,15; Luk 12,17; ApG 17,17 osv.).

W. L. Walker