Forordning

or'-di-nans:

1. Brug i Det Gamle Testamente:

Dette ord gengiver som regel chuqqah, noget foreskrevet, en vedtagelse, sædvanligvis med henvisning til rituelle forhold. I King James Version oversættes det samme ord ofte med "statute" eller "statutes" ("lovbud"), som også er gengivelsen af et lignende hebraisk ord, nemlig choq. Revised Version (britisk og amerikansk) beholder som regel "ordinance", men erstatter det undertiden med "statute" (f.eks. 2 Mos 18,20; Sl 99,7). I ét tilfælde gengiver Revised Version (britisk og amerikansk) det med "fastsat del" (Ez 45,14). Ordet har som regel en religiøs eller ceremoniel betydning. Det bruges for eksempel i forbindelse med påsken (2 Mos 12,43; 4 Mos 9,14). Ifølge 2 Mos 12,14 var påsken "en forordning for evigt", dvs. en varig institution. I flertal bruges ordet ofte, sammen med udtryk som bud, love osv., med henvisning til de forskellige forskrifter i de deuteronomiske og præstelige lovsamlinger (5 Mos 6,1; 5 Mos 6,2; 3 Mos 18,4).

I 11 passager (2 Mos 15,25; Jos 24,25; 1 Sam 30,25; 2 Kong 17,34; 2 Kong 17,37; 2 Krøn 33,8; 2 Krøn 35,13; Sl 119,91; Es 58,2 to gange; Ez 11,20) er "ordinance" gengivelsen af mishpaT, dom, afgørelse eller kendelse af en dommer eller hersker. I Pagtbogen (2 Mos 20,22-23) betegner udtrykket "domme" borgerlige vedtagelser i modsætning til rituelle. I 2 Kong 17,34 bruger King James Version "manners" og "ordinances" som gengivelser af dette ord. I 3 passager (3 Mos 18,30; 3 Mos 22,9; Mal 3,14) er "ordinance" oversættelsen af mishmereth, "forpligtelse", som Revised Version (britisk og amerikansk) genindsætter. I ét tilfælde (Neh 10,32) gengiver ordinance mitswah, "bud", mens udtrykket "after the ordinance of David" i Ezra 3,10 i King James Version repræsenterer en hebraisk frase, der bogstaveligt betyder "på Davids hænder", dvs. under Davids vejledning eller ledelse.

2. Brug i Det Nye Testamente:

I Det Nye Testamente gengiver "ordinance" forskellige græske ord, nemlig

(1) dikaioma, i Luk 1,6 og Hebr 9,1; Hebr 9,10. Ordet betyder bogstaveligt "hvad som helst, der erklæres ret"; men i disse passager: ceremoniel og religiøs forskrift;

(2) dogma, i Ef 2,15; Kol 2,14. I Det Nye Testamente betyder dette ord altid en bestemmelse eller et edikt (ApG 17,7);

(3) paradosis, i 1 Kor 11,2 i King James Version; Revised Version (britisk og amerikansk) erstatter det med "traditioner";

(4) ktisis, "oprettelse", "institution" i 1 Pet 2,13. Udtrykket bruges udelukkende om Guds handling. Peter antyder, at institutioner, tilsyneladende menneskelige, såsom familien og staten, er af guddommelig oprindelse. Den samme lære findes i Rom 13,1.

T. Lewis