Frådser

(5 Mos 21,20), hebr. zolel, fra et ord, der betyder “at ryste ud,” “at ødsle bort;” og derfor en, der er ødsel, som spilder sine midler ved nydelsessyge. I Ordsp 23,21 betyder ordet udsvævende mennesker eller sådanne, der ødelægger deres egen krop. I Ordsp 28,7 gengives ordet (flertal) i KJV som “tøjlesløse mænd;” RV: “frådende.” Matt 11,19, Luk 7,34, græsk phagos, hengiven til at spise, frådende.