Frygtelig, rædsel

ter'-i-b'l, ter'-er (yare', "at frygtes," "æres," arits, "mægtig," "tyrannisk," 'ayom, "ærefrygtindgydende," chittith "rædsel," ballahah, "en udslidt eller ødelagt ting," 'emah, "skræk"; phoberos, "frygtelig," phobos, "frygt"): De ovenstående udtryk, og mange andre som anvendes, betegner hvad som helst der ved sit rædselsvækkende udseende eller ved storhed, magt eller grusomhed forskrækker mennesker (5 Mos 1,19; 5 Mos 26,8; Dan 2,31). Gud er frygtelig på grund af sin ærefrygtindgydende storhed, sin uendelige magt, sine uransagelige handlemåder, sin fuldkomne hellighed, sin pagtstrofasthed, sin strenge retfærdighed og sine frygtelige domme (2 Mos 34,10; 5 Mos 7,21; Neh 9,32; Job 6,4; Job 37,22; Sl 65,5; Sl 88,15; Joel 2,11; Zak 2,11; Hebr 12,21). Udtrykket anvendes også om Guds og hans folks fjender (Es 13,11; Es 25,3; Es 49,25; Dan 7,7; 1 Pet 3,14). "Herrens rædsel (Revised Version (britisk og amerikansk) "frygt")" (2 Kor 5,11) betegner den ærefrygt eller frygt, der vækkes af tanken om, at Kristus er dommer (2 Kor 5,10).

M. O. Evans