Fryd

fryd (verbum, chaphets, ratsah, sha`a`; sunedomai): "At frydes" udtrykkes oftest ved chaphets, som oprindeligt betyder "at bøje" (jf. Job 40,17, "Han bevæger sin hale"), deraf "at hælde til," "have fornøjelse i." Det bruges om Guds velbehag i sit folk (4 Mos 14,8; 2 Sam 22,20; Sl 18,19 osv.), og i retfærdighed osv. (Es 66,4; Jer 9,24; Mika 7,18 osv.), ligeledes om menneskets fryd i Gud og hans vilje (Sl 40,8; Sl 73,25; KJV og RV: "Der er ingen på jorden, som jeg ønsker mig ud over dig"), og i andre ting (1 Mos 34,19; 1 Sam 18,22; Est 2,14; Es 66,3); sha`a`, "at stryge," "kærtegne," "holde af," forekommer i Sl 94,19, "Dine trøster giver min sjæl fryd"; Sl 119,16; Sl 119,47; Sl 119,70, "Jeg fryder mig over dine bud." På lignende måde siger Paulus (Rom 7,22), "Jeg fryder mig (sunedomai) over (randnote, RV: græsk 'sammen med') Guds lov efter det indre menneske." Dette er ordet eneste forekomst i Det nye Testamente.

"At frydes selv" (i Herren) udtrykkes væsentlig ved `anagh (Job 22,26; Job 27,10; Sl 37,4; Sl 37,11; Es 58,14).

Fryd (substantiv), væsentlig chephets (1 Sam 15,22; Sl 1,2; Sl 16,3), ratson (Ordsp 11,1; Ordsp 11,20; Ordsp 11,12; Ordsp 11,22; Ordsp 15,8), sha`ashu`im (Sl 119,24; Sl 119,77; Sl 119,92; Sl 119,143; Sl 119,174; Ordsp 8,30; Ordsp 8,31). RV har "fryd" for "ønske" (Neh 1,11; Sl 22,8; Sl 51,16), for "betragte," anden læsning (Ordsp 23,26), "ingen fryd i" for "lugte på" (Am 5,21), "fryder dig ved mig" for "favoriserer mig" (Sl 41,11), "hans fryd skal være i" (hebraisk `lugt`) for "af hurtig forstand" (Es 11,3).

Gladeskens og frydselementets betydning i Gud og hans lov og vilje i den hebræiske religion er bemærkelsesværdig som noget, som vi let kan falde til kort i, selv i kristendommens klarere lys.

W. L. Walker