Ødelægger

de-stroi'-er: I flere passager betegner ordet en overnaturlig ødelæggelsesagent eller ødelæggende engel, som udfører guddommelig dom.

(1) I 2 Mos 12,23, om "ødelæggeren", der slog de førstefødte i Egypten; der henvises igen til ham under samme titel i Hebr 11,28 i Revised Version (britisk og amerikansk) (King James Version "han, der ødelagde").

(2) I Job 33,22, "ødelæggerne" (bogstaveligt, "de, der får til at dø") = dødens engle, som er rede til at tage et menneskes liv under alvorlig sygdom. Der findes ingen nøjagtig parallel til dette i Det Gamle Testamente. Det nærmeste er "englen, der ødelagde folket" ved pest (2 Sam 24,16; 2 Sam 24,17 parallel 1 Krøn 21,15; 1 Krøn 21,16); englen, der slog assyrerne (2 Kong 19,35 = Es 37,36 parallel 2 Krøn 32,21); "ondskabens engle" (Sl 78,49).

(3) I Apokryferne omtales "ødelæggeren" én gang som "straffens tjener" (Revised Version; bogstaveligt, "ham, der straffede"), som bragte døden ind i verden (Salomos Visdom 18,22-25).

(4) I 1 Kor 10,10 er "ødelæggeren" den englelige aktør, hvis redskab Paulus tilskriver plagen i 4 Mos 16,46-49.

I senere jødisk teologi (targumerne og midrash) optræder "ødelæggeren" eller "dødens engel" under navnet Sammael (dvs. Guds gift), som engang var en ærkeengel foran Guds trone, og som fik slangen til at friste Eva. Ifølge Weber skal han ikke skelnes fra Satan. Den vigtigste forskel mellem "ødelæggeren" i den tidlige tænkning og Sammael i senere jødedom er, at den førstnævnte blev betragtet som Jahves udsending og underordnet hans vilje og undertiden ikke klart blev skelnet fra Jahve selv, mens den sidstnævnte blev betragtet som en helt særskilt individualitet, der handlede uafhængigt eller halvt uafhængigt og ud fra rent ondsindede og onde motiver. Forandringen skyldtes i høj grad indflydelsen fra persisk dualisme, som gjorde godt og ondt til uafhængige magter.

D. Miall Edwards

spoil'-er (ha-shodhedh, "ødelæggeren"): Et yndlingsudtryk hos profeten Jeremias, hvormed han i almindelighed beskriver de fjender, der invaderer og hærger et land--med særlig henvisning til fjender, der invaderer Juda (Jer 12,12; Jer 15,8); til fjender, der hærger Moab (48,8.18); til fjender fra nord, som skal angribe Babylon (51,48), og i ét tilfælde (6,26) til Nebukadrezzar, der gør et uimodståeligt fremstød mod Jerusalem. American Standard Revised Version gengiver det konsekvent med "destroyer".