Gerizim, bjerget

ger'-i-zim, ge-ri'-zim (har gerizzim):

1. Bibelske kilder:

Nævnt i vejledningen for lovens oplæsning (5 Mos 11,29) og i beretningen om denne store ceremoni (5 Mos 27,12; Jos 8,33). Bjergene Ebal og Gerizim stod over for hinanden, og på deres skrænter blev folket placeret, halvdelen på det ene og halvdelen på det andet, medens i dalen, som skilte bjergene, stod arken med levitterne. De, som stod på Gerizim, svarede ja til velsignelserne, de på bjerget Ebal til forbandelserne, som blev udråbt "med høj stemme" af levitterne. Fra en udløber af bjerget Gerizim talte Jotam sin spotsk lignelse til mændene i Sikem (Dom 9,7). Navnet optræder ikke mere i det kanoniske Skrift. Som følge af den strid, som opstod over giftermålet med Manasse, som tilhørte højepræsteslægten, med en datter af Sanballat fra Horon (Neh 13,28), blev der bygget et tempel på Gerizim som konkurrence til det i Jerusalem (omkring 432 f.Kr.). Dette var begyndelsen på det skisma, som varer til denne dag (Ant., XI, viii, 2, 4). Se samaritanere. Tempelet blev ødelagt af Johannes Hyrkanus omkring 110 f.Kr. (Ant., XIII, ix, 1; BJ, I, ii, 6).

2. Beskrivelse:

Bjerget Gerizim, det moderne Jebel et-Tur, ligger mod syd, bjerget Ebal mod nord, af det smalle pas, som skærer gennem bjergkæden og åbner en vej fra havet til Jordan. I mundingen af dette pas mod vest, på sydsiden af dalen, og tæt ved Gerizims fod ligger byen Nablus, det gamle Sikem. Her springer der rigelige kilder, som fylder dalen med skønhed og frugtbarhed. Bjergskrænterne er stejle og stenede mod øst og nord; mod vest er opstigningen mere gradvis, og her er det ved hjælp af et system af terrasser, som er ført næsten til toppen, dyrket med stor omhu og succes. Dets højde er 2.849 fod over havets niveau, 228 fod lavere end dets nordlige sidestykke.

3. Samaritanske traditioner:

Abrahams kom gennem passet og slog sig ned nær Gerizim ved Morehs eg (1 Mos 12,6). Ifølge samaritansk tradition var det på dette bjerg, at han gjorde sig parat til at ofre Isak, og ved Salem, ikke langt derfra, mødte han Melkisedek (1 Mos 14,17). Stedet for Jakobs drøm placeres ved Khirbet Lauzeh på toppen (1 Mos 28,11). I en lille fordybning vest for højdedraget fejrer samaritanerne årligt påsken i overensstemmelse med Femogtyvebogernes vejledninger. Dette sker under åben himmel, da deres tempel for længst er forsvundet.

4. Oldtidsminder:

De vigtigste ruiner på bjerget i dag er resterne af Justinians fæstning, bygget i 533 e.Kr., for at beskytte den kirke, som var blevet opført i 475 e.Kr. Nær plateauets midte ligger et bart stykke klippe, på hvilket traditionen siger, at alteret stod i det samaritanske tempel. En kopsformet fordybning i det kunne være blevet brugt til drikkoffer. I el-Qal`ahs vestlig væg, Justinians borg, er der 12 sten, under hvilke der efter sigende ligger de sten, som Israel tog fra Jordans bund (Jos 4,20).

Gerizim var utvivlsomt "dette bjerg", som samaritanerkvindens henvendte sig til i sit samtal med Jesus (Joh 4,20); bjergskrænterne næsten hængende over Jakobs brønd.

For årsagen til at Gerizim blev valgt for velsignelserne og Ebal for forbandelserne må vi overlades til at gætte. Vejledningerne var fastsat af en, som så mod øst, ikke som os mod nord. For en, som stod i dalen, var Gerizim derfor på højre hånd, "lykketidens side" (Driver, Deuteronomy on 11:28).

Onom placerer Ebal og Gerizim meget tættere på Jordandalen. Dette var uden tvivl for at møde den vanskelighed, som blev rejst af den lange afstand fra Ai til Sikem. Men deres nærhed til "Morehs ege" (5 Mos 11,30) peger på denne egn, og dette bekræftes af Josephus, som taler om Sikem, samaritanernes metropol, som "en by beliggende ved bjerget Gerizim" (Ant., XI, viii, 6).

Andronicus, udnævnt til guvernør over Gerizim af Antiochos Epifanes, nævnes i 2 Makk 5,23 (KJV "Garizim").

W. Ewing