Formaning

ek-sor-ta'-shun (paraklesis):

Det græske ord oversat som "formaning" (paraklesis) betyder oprindeligt "at kalde til" eller "at tilkalde" (som en forsvarer eller hjælper, der skulle appellere på ens vegne), og har den dobbelte betydning "formaning" og "trøst" (se der). I Septuaginta fra Det gamle testamente bruges det i betydningen "trøst"; men i /APC 2Makk 7,24 oversættes det "formane", RV "appellere". Verbet parakaleo oversættes også som "formaning" (1Makk 13,3 KJV) og "formane" (/APC 2Makk 9,26). I Det nye testamente oversættes paraklesis som "formaning" (ApG 13,15; Rom 12,8, RV "formaner"; 1 Kor 14,3, ERV "trøst", ARV randnote "eller trøst"; 2 Kor 8,17; 1 Thess 2,3; 1 Tim 4,13; Hebr 12,5; Hebr 13,22). ASV har også "formaning" i stedet for "trøst" i Fil 2,1. I Luk 3,18 oversættes parakaleo, "at kalde til" eller "at tilkalde", som "formaning", "og mange andre ting i hans formaning", RV "med mange andre formaninger", og i ApG 20,2 gengives parakaleo logo pollo (KJV og RV) som "havde givet dem meget formaning".

W. L. Walker