Jordisk

jor'-disk (epigeios, "eksisterende på jorden", "terrestrisk", fra epi, "på" og ge, "jord"; Vulgata terrenus):

Tilhørende eller vedrørende jorden eller nutilstanden. Ordet epigeios findes ikke i Septuaginta, men forekommer i klassisk græsk fra Platon og fremefter. Hos Plutarkos Mor. 566 D forekommer det i den bemærkelsesværdige frase "det jordiske i sjælen".

Dets betydning er først og fremmest blot lokal ("værende på jorden"). Ordet ge ("jord") har ikke i sig selv en etisk betydning og bærer ikke på samme måde som ordet kosmos ("verden") en formodning om moralsk mindreværdighed, især i de johannæiske skrifter, og heller ikke som sarx ("kødet"), især hos Paulus. Det antyder dog en vis begrænsning eller skrøbelighed; og i nogle passager giver sammenhangens den adjektiv epigeios en etisk farve, omend det rent lokale betydning aldrig mistes i Ny Testamente. Det oversættes "jordisk" i følgende steder:

(1) Joh 3,12, "hvis jeg sagde jer jordiske ting", dvs. ting som realiseres på jorden, ting inden for menneskets iagttagelseskreds, sandheder af subjektiv erfaring (fx. genfødelsen); i modsætning til "himmelske ting", de objektive sandheder som, fordi de ikke direkte kan realiseres i menneskelig erfaring, må åbenbares ovenfra (Guds formål og planer). Klart betyder "jordisk" her ingen moralsk modsætning til det himmelske eller åndelige.

(2) 2 Kor 5,1, "det jordiske telt for vores bolig", dvs. det legeme som vi klædes med på jorden, i modsætning til opstandelses-legemet af åndelig art, "som kommer fra himlen" (vers 2). Her igen har ordet blot lokal, ikke etisk, betydning.

(3) Fil 3,19, "hvis ære består i deres skam, som sætter deres sind på jordiske ting", dvs. hvis tanker hviler på jorden, på livets nydelser her nedenfor.

(4) Jak 3,15, "Denne visdom kommer ikke ned fra oven, men er jordisk", dvs. den hører til planerne for livet på jorden, blot menneskeligt, uegnet til at nå op til Guds visheds niveau. I de sidste to passager er den bogstavelige lokale betydning stadig tydelig, men ordet glider over i det moralske og antyder det som står i modsætning til det åndelige i karakter. Det samme ord oversættes "terrestrisk" i 1 Kor 15,40, og "tingene på jorden" i Fil 2,10. Kong James Version har "jordisk" i Joh 3,31, hvor det oversætter ek tes ges = bogstavelig "fra jorden", henvisningen gælder Døberen som karakteriseret af grænserne for hans jordiske (menneskelige) oprindelse, i modsætning til Messias "som kommer fra himlen". Kong James Version-oversættelsen er noget misvisende, fordi den skaber forvirring med "jordisk" fra Joh 3,12 (se Westcott på det citerede sted.). Den reviderede oversættelse gengiver rigtigt "fra jorden".

"Jordisk" skal skelnes fra "jordagtig" = gjort af jord eller ler (choikos, fra chous, "udgraveret jord", 1 Kor 15,47 ff).

D. Miall Edwards