Jord

I betydningen jordbund eller mark er det oversættelsen af ordet adamah’. I 1 Mos 9,20 er “agerdyrker” bogstaveligt “mand af jorden eller marken.” Altre skulle bygges af jord (2 Mos 20,24). Na'aman bad om så meget jord, som to muldyr kunne bære (2 Kong 5,17), ud fra den overtroiske forestilling, at Jahve, ligesom hedningernes guder, kun kunne dyrkes på antagelig vis på sin egen jord.

(2). Som gengivelse af ’erets betyder det hele verden (1 Mos 1,2); landet i modsætning til havet (1,10). Erets betegner også et land (21,32); et stykke jord (23,15); den jord, som en mand står på (33,3); jordens indbyggere (6,1; 11,1); hele verden undtagen Israel (2 Krøn 13,9). I Det Nye Testamente betegner “jorden” Judæas land (Matt 23,35); også det kødelige i modsætning til det himmelske (Joh 3,31; Kol 3,1, 2).