Kadesh ved Orontes

o-ron'-tez (i den massoretiske tekst til 2 Sam 24,6, under den forvanskede form tachtim chodhshi, som bør rettes ud fra Septuagintas (Luc.) læsning: eis ten genitive Chettieim Kades, "til hittitternes land indtil Kadesh", til 'erets ha-chittim qadheshah. Ewald og andre, som fastsætter Israels ideelle nordgrænse ved Jordans kilder, ville læse "Hermon" i stedet for chodhshi, men Thenius' og Hitzigs formodninger om en henvisning til det nordlige Kadesh bekræftes fuldt ud af den angivne læsning): Kadesh var hittitternes sydlige hovedstad og lå ved Orontes' øvre løb, 80 mil nord for Damaskus. Den repræsenteres nu af en stor høj 5 mil syd for det, der indtil middelalderen blev kaldt Kades-søen, men nu Homs-søen. Her mødte Thothmes III af Egypten (blomstrede omkring 1650 f.Kr.), efter slaget ved Megiddo, assyrerne og modtog gidsler fra dem, og her besejrede også Ramses II Hatesar, hittitternes konge (omkring 1320 f.Kr.), og sluttede en traktat med ham, som formelt blev indskrevet på en sølvskive. Begivenhederne i slaget er afbildet på væggene i Ramesseum, og et egyptisk epos skildrer Ramses' heltegerninger. Under navnet Kadytis nævnes den som indtaget af farao Neko (Herodot ii.159) i 609 f.Kr. I den eneste bibelske henvisning (2 Sam 24,6) nævnes den som den nordlige grænse for den folketælling, David foretog.

W. M. Christie