Kala

ka'-la (kalach; Chalach, også Chalak eller Kalach; på assyrisk Kalhu, Kalha, Kalhi, Kalah): Navnet på en af Nimrods store byer (1 Mos 10,11), eller rettere Asshurs (teksten), som sammen med Nineve, Resen mellem Kala og Nineve, og Rehobot-Ir (sandsynligvis beliggende længere mod nord), udgjorde Asshurs store firedelte hovedstad. Navnets betydning er ukendt, men hvis en sumerisk etymologi accepteres, kan en betydning som "Hellig port" (Ka-lah) eller lignende—en parallel til Ka-dingira = Bab-ili, "Guds port" (se Babel, Babylon)—anses for mulig.

1. Tidspunktet for byens grundlæggelse:

Da Nineve nævnes af Hammurabi, som regerede omkring 2000 f.Kr., er det klart, at denne by allerede på hans tid var et vigtigt sted; og passagen i 1 Mos 10,11 antyder, skønt den ikke egentlig beviser det, at Kala var fra omtrent samme periode.

2. Tidlige henvisninger til byen:

Den assyriske konge Assur-nacir-apli (ca. 885 f.Kr.) siger, at Kala blev gjort (sandsynligvis = grundlagt) af Shalmaneser (I) ca. 1300 f.Kr., men dette er muligvis blot en angivelse af, at han genopbyggede den. Senere synes stedet at være blevet forsømt, for Assur-nacir-apli fortæller, at byen var forfaldet til ruin, og at han genopbyggede den; derefter blev den i praksis landets hovedstad, for han genopførte eller restaurerede ikke blot dens helligdomme og templer—Ninips tempel med gudens billede; templet for "Landets frue" og templerne for Sin, Gula og Enlil—men han modtog også tribut dér. Blandt hans øvrige arbejder kan nævnes vandkanalen Pati-chengala og plantningerne, hvis frugter han tilsyneladende ofrede til guden Assur (Asshur) og til byens templer. Den blev også et yndet opholdssted for de senere konger af Assyrien, som byggede paladser og fra tid til anden restaurerede byens templer.

3. Dens beliggenhed:

Kala optog det omtrent trekantede område, der dannes ved sammenløbet mellem Store Zab og Tigris; sidstnævnte flod løb i oldtiden noget nærmere den vestlige mur, end den gør nu, og synes at have adskilt den lille by, som Selamiyeh repræsenterer, fra de vidtstrakte ruiner af Kala, der nu bærer navnet Nimroud. Hovedruinerne ligger på en stor, rektangulær platform ved bredden af Tigris' gamle leje.

4. Tempeltårnet:

Den mest fremtrædende bygning var det store tempeltårn i det nordvestlige hjørne—en trinpyramide (ziq-qurat) ligesom Bah-tårnene, bygget af teglsten beklædt med sten og stigende i etager til en højde af ca. 126 fod (ca. 38 m), sandsynligvis med en helligdom på toppen (se Babelstårnet). En lang hvælving optager kælderetagen i denne bygning og fik Sir A. H. Layard, dens opdager, til at anse den for den sandsynlige traditionelle grav for Ninus, i hvis skygge tragedien om Pyramis og Thisbe fandt sted. Ovid (Metam. iv.98) beskriver Ninus' grav som beliggende "ved indgangen til Nineve", og hvis dette er korrekt, må Kala være blevet regnet for den sydlige del af denne store by, som på en prædikerejse meget vel kan have taget tre dage (Jon 3,3) at gennemvandre, forudsat at Khorsabad i virkeligheden var dens nordlige yderpunkt.

5. Templerne og paladserne:

Platformen, hvorpå Kalas tempeltårn lå, måler ca. 700 x 400 yards (ca. 640 x 365 m), og den del, som ikke var optaget af dette bygværk, gav plads til templer og paladser. Midt på østsiden af denne platform ligger resterne af Assur-nacir-aplis palads, hvis kamre og sale var beklædt med udskårne og indskrevne plader; hoveddørene var flankeret af fint udskårne, vingede løver og tyre med menneskehoveder. I det sydøstlige hjørne findes resterne af Esarhaddons palads, som i det mindste delvis blev bygget med materiale taget fra Tiglat-Pileser IV's palads, der lå i den sydlige del af platformen. Resterne af dette sidste er som følge af denne udplyndring yderst sparsomme. Platformens sydvestlige hjørne rummer resterne af det sidste palads, der blev bygget på stedet—en meget ringere bygning opført for Assur-etil-ilani (ca. 626 f.Kr.).

6. Ninips tempel:

Et af templerne på denne platform var det, der var indviet til Ninip, beliggende ved tempeltårnets sydvestlige hjørne. Den venstre indgang var flankeret af løver med menneskehoveder, mens siderne af den højre indgang var udsmykket med plader, der viser uddrivelsen af den onde ånd fra templet—en livfuld skulptur, som nu findes i Nimroud Gallery på British Museum. På højre side af indgangen var der en plade med buet top med en fremstilling af kong Assur-nacir-apli i lavt relief, stående i den sædvanlige konventionelle holdning. Foran den stod et trefodet stenalter, hvilket antyder, at der blev vist denne konge guddommelig ære. (Begge disse findes nu på British Museum.) Resterne af et andet tempel blev fundet øst for dette, og der er spor af yderligere bygninger andre steder på platformen.

7. Assur-nacir-aplis skulpturer:

Pladerne fra Assur-nacir-aplis palads viser denne konges krigeriske ekspeditioner, men da beskrivende indskrifter mangler, kan felttogene ikke identificeres. Trods denne ulempe er de dog af betydelig betydning, idet de viser episoder fra hans forskellige felttog—overgangen over floder, hans hæres march, belejringen af byer, modtagelsen af tribut, lejrlivet samt jagten på løven og vildoksen. Reliefferne fra templerne, som er meget større og finere, viser kongen i færd med forskellige religiøse ceremonier og rituelle handlinger og hører til de mest slående eksempler på assyrisk skulptur. Når man betragter disse kunstværker, går den studerendes tanker med taknemmelighed tilbage til de assyrere, som gennem generationerne tog vare på og bevarede disse monumenter, skønt Esarhaddons vandalisme, da han afhuggede overfladen på Tiglat-Pileser IV's plader for at udskære sine egne basrelieffer på dem, altid vil blive beklaget.

8. Bymurene:

Stedet beskrives som liggende 14 miles syd for Kouyunjik (Nineve) og består af et indelukke dannet af smalle høje, som stadig har udseende af mure. Spor af ikke færre end 108 tårne, byens gamle forsvarsværker, siges endnu nu at være synlige mod nord og øst, hvor murene yderligere var beskyttet af grave. Det område, som murene omslutter--omkring 2.331 x 2.095 yards--ville rumme omkring 1.000 acres.

Layard, Nineveh and Its Remains, og Nineveh and Babylon, er stadig standardværkerne om emnet, og hans Monuments of Nineveh giver den mest fuldstændige samling af de skulpturer, der blev fundet. Se også George Smith, Assyrian Discoveries, og Rassam, Asshur and the Land of Nimrod.

T. G. Pinches