Kadaver; dødt legeme

kar'-kas: Et dyrs døde krop; bruges undertiden på en foragtelig måde om et menneskes døde krop. Brugen af ordet om en levende krop findes hverken i Det Gamle Testamente eller Det Nye Testamente.

(1) Det forekommer som oversættelse af det hebraiske pegher i 1 Mos 15,11; dette hebraiske ord oversættes også med “dødt legeme” i 4 Mos 14,29; 1 Sam 17,46; Es 34,3; Es 66,24; Ez 6,5; Ez 43,7, og “lig” i Nah 3,3.

(2) Det hebraiske nebhelah oversættes også med “kadaver” i 3 Mos 5,2; 3 Mos 11,8; 3 Mos 11,11; Jer 16,18, men med “dødt legeme” i 5 Mos 28,26 (“legeme,” Jos 8,29; 1 Kong 13,22; 1 Kong 13,29; 2 Kong 9,37); Es 5,25; Jer 7,33; Jer 16,4; Jer 19,7.

(3) I Dom 14,8 oversættes ordet mappelah, fra naphal, “at hælde” eller “falde,” også med “kadaver.”

(4) I Matt 24,28 bruges ordet “carcase” (ikke “carcass”) til at gengive det græske ptoma; henvisningen gælder her sandsynligvis et dyrs døde krop. Om et menneskes krop oversættes det græske med “lig” (Matt 14,12; Mark 6,29; Mark 15,45) og “døde legemer” (Åb 11,8; Åb 11,9).

W. N. Stearns