Kajfas

Den jødiske ypperstepræst (27-36 e.Kr.) ved begyndelsen af vor Herres offentlige tjeneste, under Tiberius' regering (Luk 3,2), og også på tidspunktet for hans domfældelse og korsfæstelse (Matt 26,3, 57; Joh 11,49; 18,13, 14). Han beklædte dette embede under hele Pilatus' forvaltning. Hans hustru var datter af Annas, som tidligere havde været ypperstepræst, og som sandsynligvis var Kajfas' vikar eller stedfortræder (hebr. sagan). Han tilhørte saddukæernes parti (ApG 5,17) og var medlem af rådet, da han fremsatte den opfattelse, at Jesus burde dræbes “for folket, og for at hele nationen ikke skulle gå til grunde” (Joh 11,50). Med disse ord udtalte han ubevidst en profeti. “Ligesom Saul var han profet på trods af sig selv.” Kajfas havde ikke myndighed til at idømme dødsstraf, og derfor blev Jesus sendt til Pilatus, den romerske landshøvding, for at han behørigt kunne afsige dommen over ham (Matt 27,2; Joh 18,28). På et senere tidspunkt viser hans fjendtlighed mod evangeliet sig stadig (ApG 4,6).