Kvæg

kat'-'-l (behemah, "et stumt dyr"; miqneh, "en ejendom" fra qanah, "at erhverve" (sammenlign arabisk qana', "at erhverve", og græsk kienos, "dyr", og flertal ktenea, "hjorde", fra ktaomai, "at erhverve", idet hjorde både hos de homeriske folk og hos patriarkerne var en vigtig form for ejendom; sammenlign engelsk "fee"); tso'n "småkvæg", "får" eller geder (sammenlign arabisk da'n, "får"); seh, et enkelt får eller en enkelt ged (sammenlign arabisk shah); mela'khah, "ejendom", fra la'akh, "at tjene" (sammenlign arabisk malakah og mulk, "ejendom", fra malak, "at eje"); meri' "fedekalv" (1 Kong 1); thremma (Joh 4,12), "kvæg", dvs. "det, som næres", fra trepho, "at nære"; baqar, "køer", "okser" (sammenlign arabisk baqar, "kvæg"); shor, tor (Dan 4,25), tauros (Matt 22,4), "okse" eller "tyr"; bous, "okse" (Luk 13,15); 'eleph, kun i flertal, 'alaphim, "okser" (Sl 8,7)): Af det foregående og ved undersøgelse af de mange henvisninger til "cattle", "kine" eller "oxen" fremgår det, at der er vigtige berøringspunkter i afledning og brug mellem de hebraiske, græske og engelske udtryk. Det er tydeligt, at hornkvæg fandtes i rigelige mængder hos patriarkerne og senere israelitter, hvilket langt fra er tilfældet i Israels land i dag. Beduinerne har sædvanligvis intet kvæg. Fellaherne i de fleste dele af landet holder dem i små antal, mest til pløjning og kun lidt til mælk eller slagtning. Rejsende i Det hellige land opdager, at gedemælk de fleste steder er lettere at få end komælk. Fellahernes almindeligste kvæg er en lille sort race. I nærheden af Damaskus findes der mange store, fine malkekøer, som leverer den lækre mælk og fløde til Damaskus' basarer. Af en eller anden grund, sandsynligvis fordi de ikke holdes indespærret og fodres kraftigt, er tyrene i Israels land milde skabninger sammenlignet med deres europæiske eller amerikanske artsfæller.

I de engelske bibeloversættelser bruges ordet "cattle" oftere i en bred betydning, der omfatter får og geder, end til blot at betegne hornkvæg. Faktisk gengives baqar, som særskilt betegner hornkvæg, ofte med "herds", ligesom tso'n, bogstaveligt "får", i et stort antal tilfælde oversættes med "flocks". Et godt eksempel findes i 1 Mos 32,7: "Da delte Jakob .... folket (`am), som var hos ham, og fåreflokkene (tso'n), og kvæghjordene (baqar), og kamelerne (gemallim), i to lejre (machanoth)." For det sidste ord har King James Version "drove" i 1 Mos 33,8, Revised Version (British and American) "company". Næst efter tso'n er det ord, der oftest gengives med "flock" i de engelske bibeloversættelser, `edher, fra roden "at ordne", "at sætte i orden". `Edher gengives med "herd" i Ordsp 27,23, og i Joel 1,18 forekommer det to gange, hvor det gengives "kvæghjorde", `edhre baqar, og "fåreflokke", `edhre ha-tso'n. Miqneh gengives med "flock" i 4 Mos 32,26, "herd" i 1 Mos 47,18 og "cattle" i et stort antal passager. Andre ord, der gengives med "flock", er: mar`ith (r. ra`ah (arabisk ra`a), "at græsse"), én gang i Jer 10,21; `ashteroth tso'n, "dine fåreflokke", Revised Version (British and American) "det unge af din hjord", i 5 Mos 7,13 osv., idet `ashiaroth er flertal af `ashtoreth, eller Ashtoreth; chasiph, én gang i 1 Kong 20,27: "Israels børn slog lejr foran dem (aramæerne) som to små flokke af gedekid," idet chasiph betyder "noget afskrællet eller adskilt", fra roden chasaph, "at strippe" eller "at skrælle", ligesom arabisk qaTi`, "flok", fra roden qaTa`, "at skære af"; poimne (Matt 26,31): "Fårene i hjorden skal spredes," og (Luk 2,8): "holdt nattevagt over deres hjord"; poimnion (Luk 12,32): "Frygt ikke, lille hjord," og (1 Pet 5,2): "Vogt Guds hjord, som er hos jer." Billedligt: Ikke blot poimne og poimnion, men også `edher og tso'n bruges billedligt om Guds folk; f.eks. Es 40,11: "Han vil vogte sin hjord (`edher) som en hyrde"; Zak 10,3: "Hærskarers Jahve har besøgt sin hjord ([`edher]), Judas hus"; Es 65,10: "Og Sharon skal være en fold for hjorde" (tso'n); Jer 23,2: "I har spredt min hjord" (tso'n); Ez 34,22: "Derfor vil jeg frelse min hjord" (tso'n); Mika 7,14: "Vogt .... dit arvelods hjord (tso'n)."

Den vilde okse eller vilde tyr, Revised Version (British and American) "antilope" (te'o eller to' i 5 Mos 14,5 og Es 51,20), anses af forfatteren for sandsynligvis at være den arabiske oryx, og heri er han enig med Tristram (NHB). Tristram mener dog, at enhjørningen (rem eller re'em), Revised Version (British and American) "vildokse", var uroksen, mens nærværende forfatter mener, at også denne meget vel kan have været oryxen, som i dag har mindst tre navne på arabisk, hvoraf det ene, baqar-ul-wachsh, betyder "vildokse".

Se antilope.

Vores tamkvæg menes af nogle af de bedste autoriteter at være af samme art som den gamle europæiske vildokse eller urokse, Bos taurus, som af andre regnes for en særskilt art under navnet Bos primigenius. Uroksen var vidt udbredt over Europa i romersk tid, men er nu uddød. Noget degenereret vildkvæg bevares i nogle britiske parker, men dette er ifølge Lydekker i Royal Natural History sandsynligvis forvildede efterkommere af tidlige tamracer. Tristram anfører forekomsten i Dog River-knoglebreccien af tænder, som kan være uroksens, men dette er en aflejring ophobet af forhistoriske mennesker af ukendt ælde, som alt efter geologens forkærlighed kan anslås forskelligt til nogle få tusinde eller nogle få snese tusinde år, og den beviser langt fra, at dette dyr fandtes i Israels land i bibelsk tid eller på noget tidspunkt.

Den europæiske bison (Bos or Bison bonassus) menes af nogle at være Bibelens vilde okse. Det er en skovlevende art og findes nu kun i Litauens og Kaukasus' skove. Den var tidligere mere udbredt, men der er intet sikkert bevis for, at den nogensinde levede så langt mod syd som Israels land, og der har sandsynligvis aldrig i Israels land eksisteret skove, der egnede sig som tilholdssteder for dette dyr.

Omkring Tiberias Sø og Jordandalen og på sletten i Coele-Syria findes der i dag indiske bøfler (Bos bubalus), nogle forvildede og nogle tamme, som menes at være blevet indført i forholdsvis nyere tid.

Se dyr; kalv.

Alfred Ely Day