Løvhyttefesten

Den tredje af jødernes store årlige højtider (3 Mos 23,33-43). Den kaldes også “indsamlingsfesten” (2 Mos 23,16; 5 Mos 16,13). Den blev fejret umiddelbart efter høsten, i måneden Tisri, og fejringen varede i otte dage (3 Mos 23,33-43). I den periode forlod folket deres hjem og boede i hytter dannet af grene fra træer. De ofre, der blev bragt på dette tidspunkt, nævnes i 4 Mos 29,13-38. Det var ved tiden for denne fest, at Salomos tempel blev indviet (1 Kong 8,2). Den omtales efter tilbagekomsten fra fangenskabet. Denne fest var bestemt til (1) at være et minde om ørkenvandringerne, da folket boede i hytter (3 Mos 23,43), og (2) at være en høsttakkefest (Neh 8,9-18). Jøderne indførte på et senere tidspunkt to tillæg til den oprindelige fest, nemlig (1) det at hente vand fra Siloams Dam og hælde det ud over alteret (Joh 7,2, 37), som et minde om vandet fra klippen ved Horeb; og (2) det at tænde lamperne om natten, et minde om ildsøjlen om natten under deres vandringer.

“Løvhyttefesten, den jødiske kirkes høstfest, var den mest populære og vigtigste fest efter fangenskabet. I Jerusalem var den en festdag. For efterårspilgrimmene, som ankom den 14. dag (i måneden Tisri; festen begyndte den 15.), var det som at træde ind i en skovklædt by. Tage og gårde, gader og torve, veje og haver var grønne af grene fra citrontræ og myrte, palme og pil. Hytterne mindede om pilgrimsfærden gennem ørkenen. Indsamlingen af frugterne forudsagde den åndelige høst.”, Valling’s Jesus Christ, s. 133.