Langmodighed

long-suf'-er-ing ('erekh 'appayim; makrothumia): Ordene 'erekh 'appayim, oversat med langmodighed, betyder bogstaveligt "lang af næse" (eller "åndedræt"), og da vrede blev angivet ved hurtig, voldsom vejrtrækning gennem næseborene, "lang af vrede" eller "sen til vrede". Adjektivet anvendes om Gud (2 Mos 34,6 KJV, i Jahves navn, sådan som det blev forkyndt for Moses; 4 Mos 14,18 KJV; Sl 86,15 KJV; RV "sen til vrede", hvilket også er oversættelsen andre steder; KJV og RV Neh 9,17; Sl 103,8; Sl 145,8; Ordsp 15,18; Ordsp 16,32; Joel 2,13; Jon 4,2; Nah 1,3); det forbindes med "stor godhed" og "rig på barmhjertighed". Substantivet forekommer i Jer 15,15: "Tag mig ikke bort i din langmodighed." I Præd 7,8 har vi 'erekh ruach, KJV og RV "tålmodig i ånden."

Det ord i Det Nye Testamente, der gengives med "langmodighed", makrothumia (én gang makrothumeo, "at være langmodig"), og som er gengivelsen af 'erekh 'appayim i Septuaginta, betyder bogstaveligt "lang af sind eller sjæl" (betragtet som følelsernes sæde), i modsætning til korthed i sind eller sjæl, hidsighed, utålmodighed, intolerance. Det tillægges Gud (Rom 2,4; Rom 9,22; 2 Pet 3,9), om at han længe bærer over med syndere og er sen til at fuldbyrde dom over dem. Det er derfor en af "Åndens frugter" i mennesket (Gal 5,22), som kristne ofte formanes til at nære og vise mod hinanden (Ef 4,2; Kol 1,11; Kol 3,12, osv.); den hører, siger Paulus, til kærligheden, uden hvilken alt andet intet er: "Kærligheden lider længe (makrothumei) og er venlig" (1 Kor 13,4); Verbet makrothumeo oversættes undertiden med "tålmodighed" (Matt 18,26; Matt 18,29, "Hav tålmodighed med mig"). Luk 18,7 er blevet gengivet på forskellige måder; KJV har "Og skal Gud ikke skaffe sine egne udvalgte ret .... skønt han bærer længe over med dem"; RV "og dog er han langmodig over for dem", American Revised Version randnote "og er han sen til at straffe på deres vegne?" Weymouth (New Testament in Modern Speech) har "selv om han synes sen til at handle på deres vegne", hvilket sandsynligvis bedst gengiver meningen i passagen; i Jak 5,7; Jak 5,8 forekommer verbet tre gange, KJV "vær tålmodige", "har lang tålmodighed"; RV oversætter også med "tålmodig"; dette synes dog, ligesom i Matt 18,26; Matt 18,29, at miste den fulde kraft i det græske ord. Ifølge Trench (Synonyms of the New Testament, 189) er forskellen mellem hupomone ("tålmodighed") og makrothumia, at det sidste ord udtrykker tålmodighed i forhold til personer, og det første i forhold til ting; derfor tillægges hupomone aldrig Gud; hvor han kaldes "tålmodighedens Gud", er det, fordi han giver den til sine tjenere og hellige. Men i Jak 5,7 bruges det med henvisning til ting, og i Kol 1,11 forbindes det med tålmodighed (sammenlign Hebr 6,12; Hebr 6,15), hvilket antyder tålmodig udholdenhed under prøvelser og lidelser. I Kol 1,11 forbindes det også med "glæde", hvilket viser, at det ikke blot er underdanighed, men en glædesfyldt modtagelse af Guds vilje, hvad den end måtte være. I Salomos Visdom 15,1; Siraks Bog 5,4 har vi "langmodighed" (makrothumos) tillagt Gud; også i Siraks Bog 2,11, RV "barmhjertighed".

W. L. Walker