Lighed

e-kwol'-i-ti (isotes):

I 2 Kor 8,14, bogstaveligt, "ud af lighed", dvs. "i lige forhold" eller "for at der kan være lighed." I Fil 2,6 forekommer det i en parafrase af græsk to einai isa theo, "det at være på lige fod med Gud." I dette meget omdiskuterede sted konstrueres isa, efter et ikke usædvanligt attisk idiom, adverbielt (se Meyer om stedet) og betyder derfor ikke `det at være lig' (King James Version), hvilket ville kræve ison, men "det at have lige prærogativer og privilegier." Den personlige lighed er én ting; egenskabernes lighed er en anden, og det er den sidste, der her udtrykkes (Lightfoot). "Det at være på lige fod" og "det at have lige prærogativer" er begge slutninger ud fra besiddelsen af "Guds skikkelse." Tanken er, at hvis han, som havde "Guds skikkelse", under alle omstændigheder havde udøvet sine guddommelige egenskaber, ville han kun have brugt det, der tilhørte ham, og ville på ingen måde have forringet det, der kun tilhører Gud. Vi anser dette for at henvise til den inkarnerede Søn i hans historiske fremtræden.

H. E. Jacobs