Skikkelse

skik'-el-se (mishpaT; schema, det at gøre, mønster, form, udseende eller karakter af en ting (fra latin faction-em, "en fremstilling," gennem Old French fatson, fachon)): I Det Gamle Testamente repræsenteres substantivet "skikkelse" af 3 hebraiske ord:

(1) MishpaT = ordret "dom," derfor retskendelse, ret, skik, måde; almindeligvis oversat "dom" (meget hyppigt), men også nogle få gange "kendelse," "sag," "anklage," og hyppigere "måde" (næsten 40 gange i KJV). I 3 steder oversættes det "skikkelse," i betydningen stil, form, fremstilling, i hvert tilfælde af en bygning eller del af en bygning (2 Mos 26,30; 1 Kong 6,38; Ez 42,11).

(2) Tekhunah = ordret "arrangement," "tilpasning" (sammenlign takhan, "at sætte i orden," "tilpasse," fra kun, hekhin, "at sætte op," "etablere"); Ez 43,11, "husets form og dets skikkelse." Et beslægtet ord i det foregående vers oversættes "mønster" (RV, randnote "sum").

(3) Demuth = "lighed" (fra damah, "at ligne"), almindeligvis oversat "billede" i danske bibeloversættelser, men "skikkelse" i 2 Kong 16,10, hvor det betyder mønster eller forbillede. Verbet "at forme" repræsenteres af

(a) yatsar, "at danne," "forme" (Sl 33,15; Sl 139,16 KJV; Es 22,11 KJV; Es 44,12; Es 45,9);

(b) `asah, "at arbejde," "lave," "danne" (Job 10,8);

(c) kun, "at sætte op," "etablere," "forberede" (Job 31,15; Sl 119,73; Ez 16,7);

(d) tsur, "at binde sammen," "presse sammen" (2 Mos 32,4, om Aron der former det gyldne kalv af de gyldne ringe).

I Det Nye Testamente repræsenteres substantivet 5 græske ord:

(1) Af disse er det mest interessante schema, "figur," "form," "skikkelse" (fra schein, aorist af echein, "at have," sammenlign latin habitus, fra habeo, "jeg har"). Schema betegner en forbigående, ydre lighed eller skikkelse, og kan således skelnes fra dets synonym morphe, som betegner tingenes væsentlige indre form, der udtrykker dens virkelige natur. (Se Lightfoot, Detached Note on Fil 2; Trench, New Testament Syn., 252 ff; Gifford, Incarnation, 22 ff. Skellet afvises af Meyer, on Rom 12,2, og af andre.) I Det Nye Testamente forekommer substantivet schema kun to gange: 1 Kor 7,31, "Denne verdens skikkelse går forbi," hvor der synes at være en anspilling på teatralske scener, som af deres natur er forbigående (sammenlign 2 Mak 4,13); og Fil 2,8, "idet han blev fundet i skikkelse som et menneske," dvs. havde menneskets ydre form og holdning, sådanne tegn på menneskelig natur som påfører sanserne (sammenlign morphe Theou, "Guds form," Fil 2,6, og morphe doulou, "tjenerens form," 2,7, som beskriver Kristi virkelige indre natur). Ordet schema findes i sammensatte verber i følgende steder: Rom 12,2, "Lad jer ikke forme (sunschematizesthe) efter denne verden, men blive forvandlet (metamorphousthe) ved jeres sindets fornyelse" (således RV), omformuleret af Sanday og Headlam, "Antag ikke denne verdens ydre og forbigående skikkelse, men bliv forvandlet i eders inderste natur" (Komm. på stedet nævnt); 2 Kor 11,13 f, metaschematizomai, KJV "omformet," bedre RV "formet," hvor henvisningen er til "den falske, illusoriske forvandling hvorved det onde påtager sig godhedens maske" (Lightfoot, Kommentar til Phil, 131); 1 Pet 1,14, "ikke formende jer efter eders tidligere lyster," omformuleret af Lightfoot, "ikke stilende jer efter lidenskabernes vilkårlige vejledning" (samme sted). I Fil 3,21 oversættes adjektivet summorphos "formet" i KJV, men bedre "overensstemmende" som i RV.

(2) Eioos, eidos, ordret "ting set," "ydre udseende," "form," oversættes "skikkelse" i Luk 9,29, om det forklarte Kristi udseende.

(3) prosopon, ordret "ansigt," derfor udseende, fremtoning, Jak 1,11, "Skikkelsens ynde forsvinder."

(4) tupos, type, forbillede, oversat "skikkelse" i ApG 7,44 KJV (RV "billede"), da det græske ord er taget fra Septuaginta i det citerede sted, 2 Mos 25,40. Den samme frase, kata ton tupon, i det parallelle sted, Hebr 8,5, oversættes "efter forbilledet."

(5) I ét tilfælde repræsenterer frasen "på denne måde," "på denne vis," det græske adverbium houtos, "således" (Mark 2,12).

D. Miall Edwards