Medfølelse

kom-pash'-un: Medfølelse er oversættelsen af racham, "at elske", "have medynk", "være barmhjertig" (5 Mos 13,17; 5 Mos 30,3); af rachamim, "barmhjertighedsgerninger" (1 Kong 8,50); af chamal, "at have medynk", "skåne" (2 Mos 2,6; 1 Sam 23,21); rachum (Sl 78,38; Sl 86,15; Sl 111,4; Sl 112,4; Sl 145,8) gengives i American Standard Revised Version med "merciful". Vi har splagchnizomai, "at have indvoldene fyldt af længsel", i Matt 9,36; Matt 14,14 osv.; sumpatheo (Hebr 10,34), "at lide med (en anden)"; sumpathes (1 Pet 3,8, Revised Version (British and American) "medfølende", randnote, græsk, "sympatisk"); metriopatheo (Hebr 5,2, Revised Version (British and American) "som kan bære mildt over med"); eleeo, "at vise mildhed", "venlighed" (Matt 18,33; Mark 5,19; Jud 1,22, Revised Version (British and American) "barmhjertighed"); oikteiro, "at have medynk" eller "barmhjertighed" (Rom 9,15 to gange).

Både racham og splagchnizomai er eksempler på den fysiske oprindelse til åndelige udtryk, idet indvoldene blev betragtet som sædet for de varme, ømme følelser eller fornemmelser. Men mens racham blev anvendt om de nedre indvolde såvel som de højere, betegnede splagchnon især de højere indvolde: hjertet, lungerne og leveren.

Revised Version (British and American) har "compassion" for "mercy" (Es 9,17; Es 14,1; Es 27,11; Es 49,13; Jer 13,14; Jer 30,18; Dan 1,9 King James Version "øm kærlighed til"; for "medfølelsens indvolde", 1 Joh 3,17); for "mercy" (Hebr 10,28); "fuld af medfølelse" for "barmhjertig" (American Standard Revised Version "barmhjertig" i alle tilfælde) (Hebr 6; Neh 9,17; Sl 103,8; Joel 2,13; Jon 4,2); "medfølelser" for "barmhjertighedsgerninger" (Es 63,15; Fil 2,1), for "angeren" (Hos 11,8).

Medfølelse, bogstaveligt en følelse med og for andre, er en grundlæggende og særegen egenskab ved den bibelske opfattelse af Gud, og verden skylder dens fremtrædende plads mere, end ord kan udtrykke.

(1) Den lå til grund for Israels tro på Jahve. For det var ud fra sin medfølelse, at han ved en underfuld kraftgerning udfriede dem fra egyptisk trældom og kaldte dem til at være sit eget folk. Derfor er intet mere fremtrædende i Det Gamle Testamente end tillæggelsen af medfølelse, medynk, barmhjertighed osv. til Gud; man kan sige, at folket satte sin ære i den. Den sammenfattes i udsagn som den store erklæring i 2 Mos 34,6: "Jahve – en Gud fuld af medfølelse (American Standard Revised Version barmhjertig) og nådig" (jf. Sl 78,38; Sl 86,15; Sl 111,4; Sl 112,4; Sl 145,8; Klag 3,22, "hans medfølelser hører ikke op"). Og fordi dette var deres Guds karakter, erklærede profeterne, at medfølelse var et væsentligt krav til fællesskabets medlemmer (Hos 6,6; Mika 6,8; jf. Ordsp 19,17).

(2) Hos Jesus Kristus, i hvem Gud blev "åbenbaret i kødet", var medfølelse et fremtrædende træk (Matt 9,36; Matt 14,14 osv.), og han lærte, at den ikke kun burde udstrækkes til venner og naboer, men til alle uden undtagelse, selv til fjender (Matt 5,43-48; Luk 10,30-37).

Det Nye Testamentes Gud, menneskenes Fader, åbenbares klarest som "en Gud fuld af medfølelse". Den strækker sig til hele menneskeslægten, for hvilken han ikke blot iværksatte en timelig, men en åndelig og evig udfrielse, idet han gav sin egen Søn hen til døden på korset for at frelse os fra syndens værste trældom med dens følger; derved søgte han at vinde sig et nyt, videre folk, endnu mere hengivent, mere fyldt af og udtryksfuldt for hans egen Ånd. Derfor må alle, som kender Kristi Gud og Fader, og som kalder sig hans børn, nødvendigvis opdyrke medfølelse og vise barmhjertighed, "ligesom han er barmhjertig". Heraf kommer de mange apostolske formaninger i den retning (Ef 4,32; Kol 3,12; Jak 1,27; 1 Joh 3,17 osv.). Kristendommen kan siges særligt at være medfølelsens religion.

W. L. Walker