Medicin

med'-i-sin, med'-i-s'-n (gehah, teruphah, rephu'ah): Disse ord bruges i betydningen et middel eller midler mod sygdom. I Ordsp 17,22 i KJV siges et glad hjerte at gøre godt "som medicin". Der er en alternativ læsemåde i KJV's randnote, "til medicin", RV (britisk og amerikansk) har "er en god medicin"; RV's randnote giver en anden gengivelse, "fremkalder god helbredelse", som er den form, der forekommer i Septuaginta, og som blev antaget af Kimchi og andre. Nogle af targumerne indsætter et waw i stedet for det første h i gehah og læser her "gør godt for kroppen", hvorved denne sætning gøres antitetisk til den sidste halvdel af verset. Under alle omstændigheder er meningen, at et muntert sindelag er et kraftigt helbredende middel.

I den billedlige skildring af Juda og Israels onde tilstand på grund af deres frafald (Jer 30,13) siger profeten, at de ikke har haft nogen rephu'ah, eller "helbredende lægemidler". Senere (Jer 46,11), da Jeremias udtaler, hvor nytteløs Nekos kamp mod Nebukadrezzar er, sammenligner han Egypten med en uhelbredeligt syg kvinde, der går op til Gilead for at tage balsam som medicin, uden nogen nytte. I Ezekiels syn af livets træer siges bladene (KJV) at være til medicin; RV (britisk og amerikansk) læser "helbredelse" og tilpasser dermed sproget til det i Åb 22,2, "træets blade .... til helbredelse for folkene" (jf. Ez 47,12).

Meget få bestemte lægemidler nævnes i Bibelen. "Balsam fra Gilead" siges at være et smertestillende middel (Jer 8,22; jf. Jer 51,8). Kærlighedsfrugterne, "alruner" (1 Mos 30,14) og "kapersbær" (Præd 12,5 randnote), myrra, anis, rude, kommen, den barmhjertige samaritaners "olie og vin", sæbe og natriumkarbonat ("natron", fejlagtigt kaldt "salpeter") som rensemidler samt Hizkijas "figenplaster" udtømmer næsten kataloget. I apokryferne har vi hjertet, leveren og galden fra Tobits fisk (Tobit 6,7). I den egyptiske farmakopé findes navnene på mange planter, som ikke kan identificeres, men de fleste af de midler, de brugte, var diætetiske, såsom honning, mælk, mel, olie, eddike og vin. De babyloniske lægemidler er, så vidt de kan identificeres, tilsvarende. I Mishna har vi henvisninger til malurt, valmue, skarntyde, stormhat og andre lægemidler. Den apoteker, der nævnes i KJV (2 Mos 30,25 osv.), var en fremstiller af parfumer, ikke af medicin. Blandt fellahin bruges mange almindelige planter som folkemedicin, men de sætter størst lid til amuletter eller tryllemidler, som bæres af de fleste bønder i landet for at afværge eller helbrede sygdomme.

Alexander Macalister