Nær, nærved

ner, ni (chiefly qarobh, "at nærme sig," qarabh; eggus): Bruges om nærhed i sted (1 Mos 19,20; 1 Mos 45,10; 2 Mos 13,17; Sl 22,11; Joh 3,23, osv.), tid (Jer 48,16; Ez 7,7; Ez 30,3; Mark 13,28) eller slægtskab (3 Mos 21,2; Ruth 3,12), men anvendes også om moralsk nærhed. Jahve er "nær" hos dem, der har et sønderbrudt hjerte (Sl 34,18). Gud nærmer sig sit folk, og de nærmer sig ham (Jak 4,8). Modsætningen er Guds "fjernhed" fra de onde.